1 Kongebok 11:4
Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,
2af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
3Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,
5Thi Salomo vandrede efter Asthoreth, de Zidoniers Gud, og efter Milchom, de Ammoniters Vederstyggelighed.
6Og Salomo gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede ikke fuldkommeligen efter Herren, som David, hans Fader.
7Da byggede Salomo en Høi til Camos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molech, Ammons Børns Vederstyggelighed.
8Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
9Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøiede sig fra Herren, Israels Gud, som var seet for ham to Gange,
10og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder; og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.
11Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.
26Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.
3Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
11Og Salomo lod Pharaos Datter drage op fra Davids Stad i det Huus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke boe i Davids, Israels Konges, Huus, thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.
17Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.
19Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
9Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
33fordi at de have forladt mig og nedbøiet sig for Asthoreth, de Zidoniers Gud, for Camos, Moabiternes Gud, og for Milchom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veie, til at gjøre, hvad ret var for mine Øine, og mine Skikke og mine Rette, som David, hans Fader.
1Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.
3Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids, sin Faders, Skikke, aleneste at han offrede og gjorde Røgelse paa Høiene.
4Og Kongen gik til Gibeon for at offre der, thi det var den store Høi; og Salomo offrede tusinde Brændoffere paa det samme Alter.
8Og hos hans Huus, derudi han boede, var en anden Forgaard, indenfor Forhuset, den var (gjort) efter den samme Viis; han gjorde ogsaa et Huus ligesom dette Forhuus til Pharaos Datter, som Salomo havde taget (til Hustru).
41Men det Øvrige af Salomos Handeler, og Alt, hvad han har gjort, og hans Viisdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Handelers Bog?
42Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.
43Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
11Saa fuldendte Salomo Herrens Huus og Kongens Huus; og alt det, som var kommet i Salomos Hjerte at gjøre i Herrens Huus og i sit Huus, det fik han Lykke til.
30Og Salomo regjerede i Jerusalem over al Israel i fyrretyve Aar.
31Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
4og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.
4Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget,
5og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende.
1Og Salomo besvogrede sig med Pharao, Kongen af Ægypten, og tog Pharaos Datter og førte hende i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Huus og Herrens Huus og Jerusalems Muur trindt omkring.
17Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
11I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
6Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
8Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
11Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
3Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
1Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
1Og Salomo, Davids Søn, bekræftede sig i sit Rige, og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor.
10Og det skede, der tyve Aar vare til ende, i hvilke Salomo byggede de to Huse, Herrens Huus og Kongens Huus,
4Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
12Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
11Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
1Og Kong Salomo var Konge over al Israel.
1Og det skede, der tyve Aar vare tilende, i hvilke Salomo byggede Herrens Huus og sit Huus,
3Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.
13Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.
11Da sagde Gud til Salomo: Efterdi at dette var i dit Hjerte, og du haver ikke begjæret Rigdom, Gods og Ære, eller deres Liv, som hade dig, og haver end ikke begjæret et langt Liv, men begjæret dig Viisdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg haver gjort dig til Konge,
13Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
1Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde: