2 Krønikebok 9:4
og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.
og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i Herrens Navn, og kom for at friste ham med mørke Taler.
2Og hun kom til Jerusalem med en saare stor Hær, med Kameler, som bare Urter og saare meget Guld og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte.
3Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ei kundgjorde hende.
4Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget,
5og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende.
6Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.
1Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom, for at friste Salomo med mørke Taler, til Jerusalem med en saare stor Hær og Kameler, som bare Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte.
2Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord, og der var ikke et Ord skjult for Salomo, som han ei kundgjorde hende.
3Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,
12Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
13Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo i eet Aar, var sex hundrede og sex og tredsindstyve Centner Guld,
14foruden (det, som kom) fra Toldbetjenterne, og (som) Kjøbmændene førte; og alle Kongerne af Arabia og Fyrsterne i Landet førte Guld og Sølv til Salomo.
13Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
14Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo i eet Aar, var sex hundrede sex og tredsindstyve Centner Guld,
15foruden (det, som kom fra) Toldbetjenterne og Apothekernes Kjøbmandskab, og fra alle Kongerne af Arabia og Fyrsterne i Landet.
9Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der vare ikke saadanne Urter som de, Dronningen af Seba gav Kong Salomo.
10Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der kom ikke ydermere (saadanne) Urter som disse i Mangfoldighed, som Dronningen af Seba gav Kong Salomo.
5Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.
22Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden med Rigdom og Viisdom.
23Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
20Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Karrene i Libanons Skovs Huus vare af tæt Guld; Sølv agtedes ikke for Noget i Salomos Dage.
15Og Salomo vaagnede, og see, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagtes Ark, og offrede Brændoffere og gjorde Takoffere, og gjorde alle sine Tjenere et Gjæstebud.
21Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovs Huus vare af toet Guld; der var intet (Kar) af Sølv, det agtedes ikke for Noget i Salomos Dage,
1Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
2af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
3Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,
4Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
53Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus.
10(Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.
11I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
19Og Bathseba kom til Kong Salomo, at tale med ham for Adonja; og Kongen stod op imod hende og bøiede sig ned for hende, og sad paa sin Throne, og man satte en Stol til Kongens Moder, og hun sad ved hans høire Side.
27Og disse Befalingsmænd forsørgede Kong Salomo og hver den, som nærmede sig til Kong Salomos Bord, hver i sin Maaned; de lode ikke fattes Noget.
4Og Pigen var overmaade deilig, og hun pleiede Kongen og tjente ham; men Kongen kjendte hende ikke.
13Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.
34Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.
19Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.
22Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel,
10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
8Og hos hans Huus, derudi han boede, var en anden Forgaard, indenfor Forhuset, den var (gjort) efter den samme Viis; han gjorde ogsaa et Huus ligesom dette Forhuus til Pharaos Datter, som Salomo havde taget (til Hustru).
24Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
34Og der kom fra alle Folk for at høre Salomos Viisdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Viisdom.
25Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
16De to Støtter, det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Kar.
15Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.
13da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.
14Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.
27Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?
11Og Salomo lod Pharaos Datter drage op fra Davids Stad i det Huus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke boe i Davids, Israels Konges, Huus, thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.
16Og Kongen gik ud, og alt hans Huus efter ham, og Kongen lod ti Qvinder, Medhustruer, blive til at bevare Huset.
2Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.