2 Kongebok 9:34

Original Norsk Bibel 1866

Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 16:31 : 31 Og det skede, at han agtede ringe, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, og han tog en Hustru Jesabel, Ethbaals, de Zidoniers Konges, Datter; og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.
  • 1 Kong 21:25 : 25 Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham.
  • Est 3:15 : 15 Løberne gik ud og skyndte sig efter Kongens Ord, og den Lov blev given i Susan, Slottet; og Kongen og Haman satte sig til at drikke, og den Stad Susan blev forvirret.
  • Ordsp 10:7 : 7 En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.
  • Jes 65:15 : 15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,
  • Amos 6:4 : 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede,
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • 1 Kong 18:41 : 41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 33 Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende.

  • 80%

    35 Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne.

    36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.

    37 Og Jesabels Aadsel skal være som Møg paa Marken paa det Stykke (Ager) i Jisreel, at de skulle ikke (kunne) sige: Denne er Jesabel.

  • 16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.

  • 73%

    37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.

    38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Fiskevand, og Hundene slikkede hans Blod, der man toede hans Krigsklæder, efter Herrens Ord, som han havde talet.

  • 73%

    28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn.

    29 Saa have vi kogt min Søn og ædet ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lad os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.

    30 Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.

  • 15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.

  • 72%

    8 Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: Giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.

    9 Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).

  • 10 Og Hundene skulle æde Jesabel paa det Stykke (Ager) i Jisreel, og Ingen skal begrave (hende). Og han lod Døren op og flyede.

  • 71%

    24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved.

    25 Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved.

    26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.

    27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.

    28 Denne gik da hen og halshuggede ham i Fængslet, og han bar hans Hoved frem paa et Fad og gav Pigen det, og Pigen gav sin Moder det.

  • 31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus.

  • 70%

    22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

    23 Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

  • 8 Da sagde Kongen til Qvinden: Gak til dit Huus, og jeg, jeg, vil give Befaling for dig.

  • 17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.

  • 10 De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende.

  • 6 Saa spurgte Kongen Qvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Kammertjener og sagde: Skaf hende igjen alt det, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.

  • 69%

    3 Og du skal komme til Kongen og tale til ham efter denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund.

    4 Og den thekoitiske Qvinde talede til Kongen, og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøiede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!

  • 31 Og det skede, efterat han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner, sigende: Naar jeg døer, da skulle I begrave mig i den Grav, hvorudi den Guds Mand er begraven; lægger mine Been ved hans Been.

  • 12 Da sagde Qvinden: Kjære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Kongen et Ord; og han sagde: Tal.

  • 25 Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:)

  • 8 Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham.

  • 36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.

  • 68%

    20 Da stod David op fra Jorden, og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder, og gik ind i Herrens Huus og tilbad; og der han kom til sit Huus, da begjærede han (Mad), og de satte Brød for ham, og han aad.

    21 Da sagde hans Tjenere til ham: Hvad er det for en Ting, som du haver gjort? du fastede og græd for Barnet, da det levede, men da Barnet er dødt, staaer du op og æder Brød.

  • 12 Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.

  • 16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.

  • 28 Og hans Tjenere lode ham føre til Jerusalem, og begrove ham i hans Grav hos hans Fædre i Davids Stad.

  • 19 Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.

  • 19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.

  • 11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, lig hos mig.

  • 29 Og der han kom til sit Huus, da tog han en Kniv, og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende ved hendes Been i tolv Stykker; og han sendte hende i alt Israels Landemærke.

  • 6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).

  • 67%

    4 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.

    5 Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.

  • 37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøiede sig ned til Jorden; og hun tog sin Søn og gik ud.

  • 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit.

  • 13 Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.