4 Mosebok 5:14
og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen,
og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Og han skal give Qvinden af det beske Vand, som gjør Forbandelse, at drikke; og det Vand, som gjør Forbandelse, skal komme i hende (og blive hende) til Beeskheder.
25 Og Præsten skal tage det Nidkjærheds Madoffer af Qvindens Haand, og han skal bevæge Madofferet for Herrens Ansigt og føre det frem til Alteret.
26 Og Præsten skal tage en Næve fuld af Madofferet af hendes Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret; og derefter skal han give Qvinden Vandet at drikke.
27 Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.
28 Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd.
29 Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,
30 eller om en Nidkjærheds Aand kommer over en Mand, at han er nidkjær for sin Hustru, da skal han stille Qvinden for Herrens Ansigt, og Præsten skal gjøre ved hende efter al denne Lov.
31 Saa skal Manden være fri fra Misgjerning, men samme Qvinde, hun skal bære sin Misgjerning.
15 da skal Manden føre sin Hustru til Præsten, og fremføre hendes Offer for hende, (nemlig) en Tiendepart af en Epha Bygmeel; han skal ikke øse Olie derpaa, ei heller lægge Virak derpaa, thi det er et Nidkjærheds Madoffer, et Ihukommelses Madoffer, som gjør, at Misgjerning ihukommes.
16 Og Præsten skal føre hende nær til og stille hende for Herrens Ansigt.
17 Og Præsten skal tage helligt Vand i et Leerkar, og af Støvet, som er paa Tabernaklets Gulv, skal Præsten tage og kaste i Vandet.
18 Og Præsten skal stille Qvinden for Herrens Ansigt, og blotte Qvindens Hoved, og lægge det Ihukommelses Madoffer paa hendes Hænder, det er et Nidkjærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gjør Forbandelse, i sin Haand.
19 Og Præsten skal besværge hende og sige til Qvinden: Dersom ingen Mand haver ligget hos dig, og dersom du ikke er modvilligen undveget fra at være under din Mand, til Ureenhed, da vær fri for dette beske Vand, som gjør Forbandelse
20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
21 da skal Præsten besværge Qvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Qvinden: Herren skal sætte dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, at Herren lader dine Lænder svinde og din Bug opsvulme.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,
13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
13 Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,
14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
15 thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige.
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.
3 Eller naar han rører ved et ureent Menneske, i al hans Ureenhed, som han kan blive ureen af, og det er skjult for ham, og han faaer det at vide, da er han bleven skyldig.
16 Og naar fra en Mand udgaaer Sæd, da skal han bade alt sit Kjød i Vandet og være ureen indtil Aftenen.
1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.
11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,
5 Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som boer i os, begjærer den Avind? Tværtimod, den giver større Naade.
20 Du skal og ikke ligge hos din Næstes Hustru, til at avle, til at blive ureen paa hende.
14 Thi du skal ikke tilbede for en anden Gud; thi Herren hedder nidkjær, han er en nidkjær Gud;
23 Og dersom Nogen (ligger) paa det Leie eller paa det Tøi, som hun haver siddet paa, saa han rører derved, skal han være ureen indtil Aftenen
24 Og dersom en Mand jo ligger hos hende, og hendes Ureenhed kommer paa ham, saa bliver han ureen i syv Dage, og hvert Leie, som han ligger paa, skal være ureent.
6 Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.
19 Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred.
5 Og det skal skee, naar Nogen bliver skyldig i eet af disse, og bekjender sig, at han haver syndet derimod,
15 Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,
20 Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,
10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.
16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.
3 og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,
2 Naar der findes midt iblandt dig, inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig, Mand eller Qvinde, som gjør det, som er ondt for Herrens din Guds Øine, at overtræde hans Pagt,
15 Og dersom hendes Mand tier aldeles dertil (den ene) Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun haver paa sig; dem stadfæster han, fordi han taug dertil den Dag, han hørte det.
6 som ikke æder paa Bjergene, og ikke opløfter sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, og ikke besmitter sin Næstes Hustru, og ikke nærmer sig til en fraskilt Qvinde,
2 Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.
54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,