Salmenes bok 106:35
Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger.
Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.
36Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare.
39Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter.
40Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.
42Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
33De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra.
34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
35med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
15Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.
27og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.
28Og de føiede sig til Baal-Peor, og aade af de Dødes Offere.
29Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
26og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget);
8Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
40Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis.
11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
12Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
9Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gjøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.
13Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
14Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
19Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve bortkastede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vei og efter deres Handeler.
20Og der de vare komne til Hedningerne, derhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Ere disse Herrens Folk, og ere de uddragne af hans Land?
56Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
18paa det at de ikke skulle lære eder at gjøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I (saa) skulle synde mod Herren eders Gud.
12Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.
30saa forvar dig, at du ikke falder i Snaren efter dem, efterat de ere ødelagte for dit Ansigt, og at du ikke søger deres Guder og siger: Ligesom disse Folk tjente deres Guder, saaledes vil ogsaa jeg gjøre.
25Men de forgrebe sig mod deres Fædres Gud og bedreve Hor efter de Folks Guder i Landet, som Gud havde ødelagt for deres Ansigt.
19De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede.
20Og de omskiftede deres Ære til en Oxes Lignelse, som eder Urter.
44Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
45paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
2Saa sagde Herren: I skulle ikke lære (at vandre) paa Hedningernes Vei, og ikke forskrækkes for Himmelens Tegn; thi Hedningerne skulle forskrækkes for dem.
35Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
19Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
17Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.
10De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
17og I saae deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder, Træ og Steen, Sølv og Guld, som vare hos dem;
6Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.
3Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt, men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
25Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.
13Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk.
20Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
3Og der skede, der de hørte Loven, da adskilte de al Blanding fra Israel.
4De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.
14men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalim, som deres Fædre lærte dem,
15at du skal ikke gjøre Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde høre efter deres Guder og offre til deres Guder, og Nogen kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer,
29Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi.