Johannes' åpenbaring 1:16
Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.
Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde:
11 Jeg er Alpha og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog og send det til de syv Menigheder i Asien, til Ephesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Philadelphia og til Laodicea.
12 Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,
13 og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte.
14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee, og hans Øine som Ildslue,
15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.
17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
19 Skriv, hvad du saae, baade det, som er, og det, som skal skee herefter,
20 de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du haver seet i min høire Haand, og de syv Guld-Lysestager. De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager, som du saae, ere de syv Menigheder.
1 Skriv til Menighedens Engel i Ephesus: Dette siger den, som holder de syv Stjerner i sin høire Haand, den, som vandrer imellem de syv Guld-Lysestager:
11 Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed.
12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
13 og han var iført et Klæde, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde.
15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar.
16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.
2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
28 og jeg vil give ham Morgenstjernen.
29 Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber:
12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger den, som haver det tveeggede skarpe Sværd:
1 Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger den, som haver de syv Guds Aander og de syv Stjerner: Jeg veed dine Gjerninger, at du haver Navn af, at du lever, enddog du er død.
14 Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segel i sin Haand.
16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.
7 See, han kommer med Skyerne, og hvert Øie skal see ham, ogsaa de, som ham gjennemstunge, og alle Jordens Slægter skulle hyle for ham. Ja, Amen!
8 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, siger Herren Gud, den, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.
1 Jesu Christi Aabenbaring, som Gud haver givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee; og han udsendte sin Engel og betegnede (dem) ved ham for sin Tjener Johannes,
2 som haver vidnet om det Guds Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd, hvilkesomhelst Ting han haver seet.
3 Salig er den, som læser, og de, som høre Prophetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
4 Johannes, til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra den, der er, og der var, og der kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Throne,
5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst.
5 Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Lamper brændte foran Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander.
3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee.
6 Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord.
7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
16 Vend om! men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd.
2 Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og ham blev given en Krone, og han drog ud seirende og for at seire.
27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.
1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.
2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.
1 Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Bjerget Zion, og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.
8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.
5 Og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, udgaaer der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, bør det ham saaledes at ihjelslaaes.
1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.
2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.