Johannes' åpenbaring 4:5

Original Norsk Bibel 1866

Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Lamper brændte foran Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 1:4 : 4 Johannes, til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra den, der er, og der var, og der kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Throne,
  • Åp 8:5 : 5 Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ilden af Alteret, og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.
  • 2 Mos 19:16 : 16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.
  • Sak 4:2 : 2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.
  • Åp 11:19 : 19 Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
  • Åp 16:17-18 : 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet! 18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort.
  • Åp 3:1 : 1 Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger den, som haver de syv Guds Aander og de syv Stjerner: Jeg veed dine Gjerninger, at du haver Navn af, at du lever, enddog du er død.
  • Åp 5:6 : 6 Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord.
  • Joel 3:16 : 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
  • 2 Mos 20:18 : 18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.
  • 2 Mos 37:23 : 23 Og han gjorde dens syv Lamper og dens Saxe og dens Tandekar af puurt Guld.
  • 2 Krøn 4:20 : 20 og Lysestagerne med deres Lamper, at optænde dem, som Viis var, lige for Choret, af tæt Guld.
  • Sal 18:13-14 : 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
  • Sal 68:35 : 35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
  • Esek 1:13 : 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
  • Matt 3:11 : 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
  • Apg 2:3 : 3 Og der saaes af dem adskilte Tunger som af Ild, og den satte sig paa Enhver af dem.
  • 1 Kor 12:4-9 : 4 Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme; 5 og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme; 6 og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle. 7 Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt. 8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand; 9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand; 10 men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal. 11 Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
  • Hebr 12:18-29 : 18 Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir, 19 og til en Basuns Lyd og til Ords Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at Talen ikke mere maatte skee til dem; 20 thi de fordroge ikke det, som var befalet, at endog, dersom et Dyr rørte ved Bjerget, skulde det stenes eller fældes med et Pileskud; 21 og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver; 22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde, 23 til de Førstefødtes Forsamling og Menighed, som ere opskrevne i Himlene, og til Gud, Alles Dommer, og til de fuldkommede Retfærdiges Aander, 24 og til den nye Pagts Midler, Jesum, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel. 25 Vogter eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskjøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre (undflye), dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene, 26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen. 27 Men dette "endnu eengang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det at de, der ikke bevæges, skulle blive ved. 28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt. 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.
  • 1 Mos 15:7 : 7 Og han sagde til ham: Jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Chaldæa, for at give dig dette Land, til at eie det.
  • Sak 4:11-14 : 11 Fremdeles svarede jeg og sagde til ham: Hvad ere disse tvende Olietræer ved Lysestagens høire og ved dens venstre Side? 12 Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad ere de tvende Olietræers Grene, som ere ved Siden af de to Guldkrukker, som udgyde Guldet oven af sig? 13 Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre! 14 Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staae hos al Jordens Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    6Og foran Thronen var et Glarhav, ligt Krystal, og i Thronens Midte og omkring Thronen vare fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.

    7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.

    8Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger; de vare rundt om og indentil fulde af Øine, og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer.

    9Og naar Dyrene give Ære og Priis og Tak til ham, som sidder paa Thronen, ham, som lever i al Evighed,

    10da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste deres Kroner ned for Thronen, sigende:

  • 78%

    13Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.

    14Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.

  • Åp 5:6-8
    3 vers
    78%

    6Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord.

    7Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen.

    8Og der det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, havende hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner.

  • Åp 4:2-4
    3 vers
    77%

    2Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.

    3Og den, som sad, var at see til lig Jaspissteen og Sarder; og der var en Regnbue trindt omkring Thronen, at see til lig Smaragden.

    4Og trindt omkring Thronen vare fire og tyve Throner; og paa de Throner saae jeg fire og tyve Ældste sidde, iførte hvide Klæder, og de havde Guldkroner paa deres Hoveder.

  • Åp 8:4-6
    3 vers
    76%

    4Og Røgen af Røgelsen opsteg tillige med de Helliges Bønner af Engelens Haand for Gud.

    5Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ilden af Alteret, og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.

    6Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.

  • 76%

    4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

    5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.

  • 75%

    5Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;

    6og de syv Engle, som havde de syv Plager, udgik af Templet, iførte et reent og skinnende Linklæde, og opbundne under Brystet med Guldbælter.

    7Og eet af de fire Dyr gav de syv Engle syv Guldskaaler, fyldte med Guds Vrede, hans, som lever i al Evighed.

    8Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herlighed og af hans Magt; og Ingen kunde gaae ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.

  • 73%

    10og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen, og Lammet!

    11Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde:

  • 2Og jeg saae de syv Engle, som staae for Gud; og dem bleve givne syv Basuner.

  • 15Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem.

  • 72%

    3Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster.

    4Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke.

  • 2Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.

  • 5Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.

  • 13Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som (stod) for Gud;

  • 12Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,

  • 13Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

  • 11Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde,

  • 1Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.

  • 1Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.

  • 20de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du haver seet i min høire Haand, og de syv Guld-Lysestager. De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager, som du saae, ere de syv Menigheder.

  • 2Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som mange Vandes Lyd, og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpelegeres Lyd, som legede paa deres Harper.

  • 10(Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte.

  • 37Og du skal gjøre dens syv Lamper, og (Præsten) skal holde dens Lamper tændte og lade dem lyse lige imod den.

  • 1Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.

  • 16Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.

  • 4Johannes, til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra den, der er, og der var, og der kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Throne,

  • 14Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.

  • 7Herrens Røst udhugger Ildsluer.

  • 27Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.

  • 4Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja!

  • 3Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.

  • 2Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:

  • 1Og jeg saae, at Lammet oplod et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige, som en Tordens Røst: Kom og see!