Romerbrevet 11:3
Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv.
Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og han gik der ind i en Hule og blev der om Natten; og see, Herrens Ord (kom) til ham og sagde til ham: Hvad har du her (at gjøre), Elias?
10 Og han sagde: Jeg har aldeles været nidkjær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt; de have nedbrudt dine Altere og slaget dine Propheter ihjel med Sværdet, og jeg, jeg er alene overbleven, og de søge efter mit Liv til at tage det (fra mig).
11 Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet.
13 Og det skede, der Elias det hørte, da omsvøbte han sit Ansigt med sin Kappe, og gik ud og stod i Døren paa Hulen; og see, (da kom der) en Røst til ham og sagde: Hvad har du her (at gjøre), Elias?
14 Og han sagde: Jeg har aldeles været nidkjær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, nedbrudt dine Altere og ihjelslaget dine Propheter med Sværdet; og jeg, jeg er alene overbleven, og de søge efter mit Liv til at tage det (fra mig).
4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.
22 Da sagde Elias til Folket: Jeg, jeg er alene overbleven en Herrens Prophet, men Baals Propheter ere fire hundrede og halvtredsindstyve Mænd.
23 Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil.
2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
36 Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord!
37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerte tilbage!
11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).
12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.
13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
14 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel.
15 Og Elias sagde: (Saa vist som) Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, da vil jeg sees idag for ham.
9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?
8 Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?
18 Og jeg vil lade overblive i Israel syv Tusinde, (nemlig) alle Knæ, som ikke have bøiet sig for Baal, og hver Mund, som ikke har kysset ham.
13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine.
14 See, der faldt Ild ned af Himmelen og fortærede de to første Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og deres Halvtredsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øine.
1 Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet.
2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.
3 Der han det saae, da stod han op og gik for (at redde) sit Liv, og kom til Beershaba, som hører til Juda, og han lod sin Dreng blive der.
4 Og han gik selv i Ørken en Dags Reise, og kom og satte sig under et Enebærtræ; og han bad, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er nok, tag nu min Sjæl, Herre! thi jeg er ikke bedre end mine Fædre.
18 Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim.
19 Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
21 Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,
7 Og du skal slaae Achabs, din Herres, Huus, og jeg vil hevne (og udkræve) mine Tjeneres, Propheternes, Blod og alle Herrens Tjeneres, Blod af Jesabels Haand.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der.
1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
16 Der denne endnu talede, da kom den (Anden) og sagde: Guds Ild faldt af Himmelen og blev optændt paa Faarene og paa Drengene, og fortærede dem; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
10 Vider nu, at der er ikke (eet) af Herrens Ord faldet paa Jorden, som Herren talede over Achabs Huus; thi Herren haver gjort det, som han talede formedelst sin Tjener Elias.
11 Saa slog Jehu Alle, som vare overblevne af Achabs Huus i Jisreel, og alle hans store (Mænd) og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han lod ham ikke en Overbleven tilovers.
17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.
30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer frem til mig, og alt Folket kom frem til ham; og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
1 Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.
28 Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig.
17 Og der han kom til Samaria, da slog han Alle (ihjel), som vare overblevne af Achab i Samaria, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede til Elias.
9 Da sagde han til mig: Kjære, staa hos mig og dræb mig; thi Forfærdelse har grebet mig, men mit Liv er endnu ganske i mig.
31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:
3 Og Døden skal udvælges mere end Livet af hver den, som er tilovers af de Overblevne af denne den onde Slægt, de, som ere overblevne paa alle de Steder, der hvor jeg driver dem hen, siger den Herre Zebaoth.
3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve.