Romerbrevet 11:2

Original Norsk Bibel 1866

Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Pet 1:2 : 2 efter Gud Faders Forudvidende i Aandens Helliggjørelse til Lydighed og Renselse ved Jesu Christi Blod: Naade og Fred vorde eder mangfoldig!
  • 1 Mos 44:15 : 15 Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?
  • 2 Mos 32:1 : 1 Og Folket saae, at Mose tøvede at komme ned af Bjerget; og Folket forsamledes mod Aron, og de sagde til ham: Staa op, gjør os Guder, som kunne gaae for os, thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.
  • 4 Mos 16:15 : 15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg haver ikke taget eet Asen fra dem, og jeg haver ikke gjort Een ondt iblandt dem.
  • Neh 9:30 : 30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
  • Sal 94:14 : 14 Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
  • Jer 18:19-23 : 19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig. 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem. 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen. 22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder. 23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
  • Luk 4:1 : 1 Men Jesus, fuld af den Hellig-Aand, kom tilbage fra Jordan og blev ført af Aanden i Ørkenen;
  • Joh 4:1-3 : 1 Der Herren erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte Flere end Johannes, 2 — enddog Jesus selv ikke døbte, men hans Disciple — 3 da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.
  • Joh 4:11 : 11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
  • Apg 3:17 : 17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.
  • Apg 7:40 : 40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land.
  • Apg 13:48 : 48 Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
  • Apg 15:18 : 18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
  • Rom 8:29-30 : 29 Thi hvilke han forud kjendte, dem haver han og forud beskikket at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det at han skal være den Førstefødte iblandt mange Brødre. 30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
  • Rom 9:6 : 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
  • Rom 9:23 : 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
  • 1 Kor 6:2 : 2 Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at dømme de ringeste Sager?
  • Fil 1:22 : 22 Men dersom det at leve i Kjødet (skaffer) mig Frugt af (min) Gjerning, saa veed jeg og ikke, hvad jeg skal vælge.
  • Hebr 1:1 : 1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —

  • 74%

    3 Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv.

    4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.

    5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

  • 71%

    7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,

    8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.

  • 71%

    19 Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

    20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!

    21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.

    22 See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.

    23 Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

    24 Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?

    25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;

    26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;

    27 og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder.

    28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.

    29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

    30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

  • 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;

  • 19 Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.

  • 70%

    11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.

    12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

  • 69%

    1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Begjæring til Gud for Israel er om (deres) Frelse;

    2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.

  • 69%

    24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;

    25 som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede;

    26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.

    27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;

  • 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

  • 4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

  • 22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit det store Navns Skyld, efterdi Herren har havt Villie til at gjøre eder til sit Folk.

  • 17 Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

  • 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?

  • 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.

  • 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt.

  • 10 Og han sagde: Jeg har aldeles været nidkjær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt; de have nedbrudt dine Altere og slaget dine Propheter ihjel med Sværdet, og jeg, jeg er alene overbleven, og de søge efter mit Liv til at tage det (fra mig).

  • 14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

  • 2 (Da) skulle de raabe til mig: Min Gud! vi, Israel, kjende dig.

  • 5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige.

  • 21 Men til Israel siger han: Jeg udstrakte mine Hænder den ganske Dag til et ulydigt og gjenstridigt Folk.

  • 14 Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.

  • 4 efterdi vi kjende, af Gud elskte Brødre! eders Udvælgelse.

  • 10 Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.

  • 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —

  • 36 Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord!

  • 65%

    26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre, fordærv ikke dit Folk og din Arv, som du igjenløste med din store (Kraft), som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.

    27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;

  • 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.

  • 29 Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;

  • 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.