Salmenes bok 94:14
Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.
22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit det store Navns Skyld, efterdi Herren har havt Villie til at gjøre eder til sit Folk.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.
7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.
9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
15 Thi Retten skal komme igjen til Retfærdigheden, og alle de Oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
20 See, Gud forkaster ikke den Fuldkomne, og holder ikke fast ved de Ondes Haand,
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os!
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!
10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.
10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
14 Og jeg vil forlade det Overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,
8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
15 Ja, du skal ikke afskjære din Miskundhed fra mit Huus evindeligen, og ei, naar Herren udrydder Davids Fjender, (ja) hver Mand af Jordens Kreds.
11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.