Romerbrevet 14:3
Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger.
2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
4 Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
5 En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind.
6 Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
7 Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;
13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
15 Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
18 Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
19 Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
22 Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23 Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
7 Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
9 Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10 Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
29 Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?
16 Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater,
10 Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.
34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
29 Thi hvo, som æder og drikker uværdigen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
12 Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?
7 Derfor antager eder hverandre, ligesom og Christus haver antaget sig os til Guds Ære.
21 Thi naar I æde, tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, men den Anden fraadser.
22 Thi have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskjæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
3 Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse;
13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
15 Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;
1 Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?
8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes,
32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.