Kolosserbrevet 2:16

Original Norsk Bibel 1866

Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Μὴ οὖν τις ὑμᾶς κρινέτω ἐν βρώσει, ἢ ἐν πόσει, ἢ ἐν μέρει ἑορτῆς, ἢ νουμηνίας, ἢ σαββάτων:

Translitterasjon

Therefore let no one you krinetō in brōsei, or in posei, or in respect of heortēs, or of noumēnias, or of sabbatōn:

Grammatikkdetaljer

• *krinetō*: present active imperative, 3rd person singular - let judge/condemn
• *brōsei*: dative, feminine, singular - eating/food
• *posei*: dative, feminine, singular - drinking/beverage
• *heortēs*: genitive, feminine, singular - feast/festival
• *noumēnias*: genitive, feminine, singular - new moon
• *sabbatōn*: genitive, neuter, plural - sabbaths

Ordbetydninger

• *krinetō*: judge/condemn/criticize
• *brōsei*: eating/food/meat
• *posei*: drinking/beverage
• *heortēs*: feast/festival/celebration
• *noumēnias*: new moon/monthly festival
• *sabbatōn*: sabbaths/seventh days

Henviste vers

• Rom 14:5-6 : 5 En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind. 6 Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
• Gal 4:10 : 10 I tage vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
• Rom 14:10 : 10 Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.
• Rom 14:13-17 : 13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder. 14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt. 15 Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død. 16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet. 17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
• 1 Krøn 23:31 : 31 og til at offre Herren alle Brændoffere paa Sabbaterne, paa Nymaanederne og paa de bestemte Høitider, ved Tal efter deres Viis, idelig for Herrens Ansigt,
• Mark 7:19 : 19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.
• Rom 14:20-21 : 20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød. 21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
• 1 Tim 4:3-5 : 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden. 4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse; 5 efterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
• Hebr 9:10 : 10 som ikke formaae at gjøre den fuldkommen efter Samvittigheden, som tjener Gud alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, der vare paalagte indtil Rettelsens Tid.
• 1 Kor 10:28-31 : 28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld; 29 Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed? 30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi lastes jeg da for det, som jeg takker for? 31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
• Gal 2:12-13 : 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.
• Rom 14:2-3 : 2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter. 3 Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
• Neh 10:33 : 33 til Skuebrød og det idelige Madoffer og til idelige Brændoffere paa Sabbaterne, Nymaanederne, til bestemte Tider, og til de hellige Ting, og til Syndofferne til at gjøre Forligelse for Israel, og (til) al vor Guds Huses Gjerning.
• Esek 45:17 : 17 Og det skal være paalagt Fyrsten (at offre) Brændoffere og Madoffer og Drikoffer paa Høitiderne og paa Nymaanederne og paa Sabbaterne, paa alle Israels Huses bestemte (Høitider); han, han skal lade lave Syndofferet og Madofferet og Brændofferet og Takofferet, til at gjøre Forsoning for Israels Huus.
• Esek 46:1-3 : 1 Saa sagde den Herre Herre: Den inderste Forgaards Port, den, som er vendt mod Østen, skal være tillukket de sex Arbeidsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades. 2 Og Fyrsten skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus fra udentil, og staae ved Portens Dørstolpe; og Præsterne skulle lave hans Brændoffere og hans Takoffere, og han skal tilbede paa Dørtærskelen i Porten, og (saa) gaae ud; og Porten skal ikke tillukkes indtil Aftenen. 3 Og Folket af Landet skal tilbede i den samme Ports Dør paa Sabbaterne og paa Nymaanederne for Herrens Ansigt.
• Amos 8:5 : 5 sigende: Naar vil Nymaanen gaae forbi, at vi maae sælge Kornvarer, og Sabbaten, at vi maae lade op for Korn, at gjøre Epha liden, og at gjøre Sekelen stor, og at forvende Vægtskaalerne med Svig?
• Matt 15:11 : 11 Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
• Mark 2:27-28 : 27 Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 28 Saa er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.
• Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
• Sal 81:3 : 3 Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter.
• Jes 1:13 : 13 Bærer ikke mere frem forfængeligt Madoffer, det er mig en vederstyggelig Røgelse; paa Nymaaneder og Sabbater, (og) naar I kalde Forsamlingen tilsammen, kan jeg ikke (lide) Uret, eller (paa) Forbudsdagen.
• Esek 4:14 : 14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
• 3 Mos 11:2-9 : 2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: 3 Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 4 Dog dette maae I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klov: Kamelen, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 5 og Kaninen, thi den tygger Drøv, men har ikke Klov; den er eder ureen; 6 og Haren, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 7 og Svinet, thi det har Klov og adskiller Klovens Kløft, men tygger ikke Drøv; det er eder ureent. 8 I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maae I æde. 10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12 Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 14 og Glenten og Skaden med sit Slags; 15 alle Ravne med deres Slags; 16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen; 18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen; 19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 20 Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed. 21 Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem. 22 Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags. 23 Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed. 24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen. 27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene. 29 Og det skal være eder ureent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med sit Slags; 30 og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen. 31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være ureen indtil Aftenen. 32 Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent. 33 Og om noget af dem falder i noget Leerkar, da bliver det alt ureent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34 Kommer (saadant) Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver den ureen, og al den Drik, som man drikker af noget (saadant) Kar, bliver ureen. 35 Og alt det, som (noget) af deres Aadsel falder paa, bliver ureent; (være sig enten) Ovn eller Leergryder med Hanker, da skulle de brydes istykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen. 37 Og naar (noget) af deres Aadsel falder paa nogen saaet Sæd, som pleier at saaes, (bliver) den (dog) reen. 38 Men naar der gydes Vand paa Sæd, og der falder siden noget af deres Aadsel derpaa, da er den eder ureen. 39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen. 40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42 (nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed. 43 Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem. 44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden. 45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig. 46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden; 47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
• 3 Mos 16:31 : 31 Denne skal være eder en Sabbatshvile, og I skulle ydmyge eders Sjæle, til en evig Skik.
• 3 Mos 17:10-15 : 10 Og hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som æder noget Blod, imod den Person vil jeg sætte mit Ansigt, imod den, som æder Blodet, og udrydde en saadan midt af sit Folk. 11 Thi Kjødets Sjæl, den er i Blodet, og jeg, jeg haver givet eder det paa Alteret, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gjøre Forligelse for Sjælen. 12 Derfor haver jeg sagt til Israels Børn: Ingen Person af eder skal æde Blod, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, skal ikke æde Blod. 13 Og hvilkensomhelst af Israels Børn og af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv. 14 Thi det er hvert Kjøds Sjæl; dets Blod, det (regnes) for dets Sjæl, og jeg haver sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde noget Kjøds Blod; thi alt Kjøds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes. 15 Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
• 3 Mos 23:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og siig til dem: (Anlangende) Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, da ere disse mine bestemte Tider: 3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger. 4 Disse ere Herrens bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider: 5 I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren. 6 Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede (Brøds) Høitid for Herren; I skulle æde usyrede (Brød) i syv Dage. 7 Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 8 Og I skulle offre Ildoffer for Herren i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gjøre nogen Tjenestes Gjerning. 9 Og Herren talede til Mose og sagde: 10 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre en Omer af det Første af eders Høst til Præsten. 11 Og han skal bevæge den Omer for Herrens Ansigt, for eder til en Behagelighed; paa den anden Dag efter Sabbaten skal Præsten bevæge den. 12 Og I skulle gjøre Offer paa den samme Dag, naar I (lade) bevæge den Omer, et Lam uden Lyde, aargammelt, til et Brændoffer for Herren; 13 og dets Madoffer, to Tiendeparter Meel, blandet med Olie, til et Ildoffer for Herren, til en behagelig Lugt; og dets Drikoffer af Viin, en Fjerdepart af en Hin. 14 Og I skulle ikke æde Brød eller stegt Ax eller (grønt) Korn, indtil den samme Dag, indtil I føre eders Guds Offer frem; dette skal være hos eders Efterkommere en evig Skik, i alle eders Boliger. 15 Og I skulle tælle eder fra anden Dagen efter Sabbaten, fra den Dag, I bære Bevægelsens Omer frem, syv hele Sabbater. 16 Til den anden Dag efter Sabbaten i den syvende Uge skulle I tælle halvtredsindstyve Dage; saa skulle I offre nyt Madoffer for Herren. 17 Af eders Boliger skulle I fremføre Bevægelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Meel, med Suurdeig skulle de bages; de ere en Førstegrøde for Herren. 18 Og I skulle offre tilligemed Brødet syv Lam uden Lyde, aargamle, og een ung Studekalv og to Vædere; de skulle være et Brændoffer for Herren, og deres Madoffer og deres Drikoffer, det er en behagelig Lugts Ildoffer for Herren. 19 Og I skulle lave een Gjedebuk til Syndoffer, og to Lam, aargamle, til Takoffers Offer. 20 Og Præsten skal bevæge dem tillige med de Førstegrøders Brød med en Bevægelse for Herrens Ansigt, tilligemed de to Lam; de skulle være Herren hellige og tilhøre Præsten. 21 Og I skulle kalde sammen paa den samme Dag, det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger, hos eders Efterkommere. 22 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skjære det Yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ei sanke nøie i din Høst; du skal lade det blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud. 23 Og Herren talede til Mose og sagde: 24 Tal til Israels Børn og siig: Den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal være eder en Hvile, en Basunklang til Ihukommelse, en hellig Sammenkaldelse. 25 I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle offre Ildoffer for Herren. 26 Og Herren talede til Mose og sagde: 27 Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned, denne er Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle; og I skulle offre Ildoffer for Herren. 28 Og I skulle ingen Gjerning gjøre paa den samme Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gjøre Forligelse for eder, for Herrens eders Guds Ansigt. 29 Thi hver Person, som ikke ydmyger sig paa denne samme Dag, skal udryddes fra sine Folk. 30 Og hver Person, som gjør nogen Gjerning paa denne samme Dag, den samme Person vil jeg ødelægge midt ud af sit Folk. 31 I skulle ingen Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik hos eders Efterkommere, i alle eders Boliger. 32 Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden, om Aftenen, fra den ene Aften til den anden, skulle I hvile paa eders Sabbat. 33 Og Herren talede til Mose og sagde: 34 Tal til Israels Børn og siig: Paa den femtende Dag, i denne syvende Maaned, er Løvsalernes Høitid i syv Dage for Herren. 35 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkallelse; I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 36 I skulle offre Ildoffer for Herren i syv Dage; paa den ottende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle offre Herren Ildoffer, det er en Forbudsdag, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 37 Disse ere Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, at offre for Herren Ildoffer, Brændoffer og Madoffer, Slagtoffer og Drikoffere, hver Dags Gjerning paa sin Dag; 38 foruden Herrens Sabbater, og foruden eders Gaver, og foruden alle eders Løfter, og foruden alle eders frivillige Offere, som I skulle give Herren. 39 Fremdeles paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I høitideligholde Herrens Høitid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile, og paa den ottende Dag skal være en Hvile. 40 Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skjønne Træer, Palmeqviste, og Grene af tykke Træer, og Vidier ved Bække; og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt syv Dage. 41 Og I skulle høitideligholde den Høitid for Herren syv Dage om Aaret, til en evig Skik hos eders Efterkommere; i den syvende Maaned skulle I høitideligholde den. 42 Syv Dage skulle I boe i Hytter; hver Indfødt i Israel skal boe i Hytter; 43 Paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn boe i Hytter, der jeg udførte dem af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud. 44 Og Mose sagde om Herrens bestemte Tider til Israels Børn.
• 4 Mos 10:10 : 10 Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første (Dage), da skulle I blæse i Basunerne over eders Brændoffere og over eders Takoffers Offere, at de maae blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.
• 4 Mos 28:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage vare paa mit Offer, mit Brød i mine Ildoffere, (ja) min behagelige Lugt, at offre mig i sin bestemte Tid. 3 Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle offre Herren: to Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag, til et ideligt Brændoffer. 4 Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener, 5 og en Tiendepart af en Epha Meel, til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie, 6 det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren, 7 og Drikoffer dertil, en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam, til at udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige (Sted), for Herren. 8 Og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener; som Madofferet om Morgenen og som Drikofferet dertil skal du lave det; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. 9 Men om Sabbatsdagen (skal du offre) to Lam, aargamle, uden Lyde, og to Tiendeparter Meel til et Madoffer, blandet med Olie, og dets Drikoffer: 10 Det er hver Sabbats Brændoffer paa sin Sabbat, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 11 Men de første (Dage) i eders Maaneder skulle I offre Herren et Brændoffer: to unge Stude og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, 12 og tre Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til en (hver) Stud, og to Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder, 13 og en Tiendepart Meel til Madoffer, blandet med Olie, til et (hvert) Lam; det er en behagelig Lugts Brændoffer, et Ildoffer for Herren. 14 Og Drikoffer til dem skal være en halv Hin til Studen, og en Trediepart af en Hin til Væderen, og en Fjerdepart af en Hin til Lammet; dette er Brændofferet paa hver Nymaaned i sin Maaned, for Maanederne i Aaret. 15 Og der skal laves een Gjedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren. 17 Og paa den femtende Dag i den samme Maaned er Høitid; man skal æde usyrede (Brød) syv Dage. 18 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde, 20 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til Studen, og to Tiendeparter til Væderen, 21 (og) en Tiendepart skal du lave til et (hvert) Lam af de syv Lam; 22 dertil een Buk til Syndoffer, til at gjøre Forligelse for eder. 23 Foruden Brændofferet om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I gjøre disse Ting. 24 Paa denne Maade skulle I lave, (hver) Dag af de syv Dage, Brød til et Ildoffer, (som er) en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 25 Og paa den syvende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 26 Og paa Førstegrødernes Dag, naar I offre det nye Madoffer for Herren, paa eders Ugers (Høitid), skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 27 Og I skulle offre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: to unge Stude, een Væder, syv Lam, aargamle, 28 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie, tre Tiendeparter til en (hver) Stud, og to Tiendeparter til den ene Væder, 29 en Tiendepart til et (hvert) Lam af de syv Lam;
• 5 Mos 14:3-9 : 3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt. 4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne; 5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed. 6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene; 8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde. 10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent. 11 I maae æde hver reen Fugl. 12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags; 14 og alle Ravne med deres Slags; 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 16 Falken og Hornuglen og Viben; 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren; 18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes. 20 I maae æde hver reen Fugl. 21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
• 5 Mos 16:1-9 : 1 Tag vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for Herren din Gud; thi i Abib Maaned udførte Herren din Gud dig af Ægypten om Natten. 2 Og du skal slagte Paaskeoffer for Herren din Gud, smaat Qvæg og stort Qvæg, paa det Sted, som Herren skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 3 Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage. 4 Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. 5 Du maa ikke slagte Paaske inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig. 6 Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe, der skal du slagte Paasken om Aftenen, mod Solen gaaer ned, paa den bestemte Tid, som du drog af Ægypten. 7 Og du skal koge og æde det paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, og du skal vende dig om Morgenen og gaae til dine Pauluner. 8 Sex Dage skal du æde usyrede (Brød); men paa den syvende Dag er en Forbudsdag for Herren din Gud, da skal du ingen Gjerning gjøre. 9 Du skal tælle dig syv Uger; fra at man begynder med Seglen i det staaende (Korn), skal du begynde at tælle syv Uger. 10 Og du skal holde Ugernes Høitid for Herren din Gud, (og fremføre) den Skat, som er din Haands frivillige Gave, som du skal give; eftersom Herren din Gud skal velsigne dig. 11 Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 12 Og du skal komme ihu, at du haver været en Tjener i Ægypten; og du skal holde og gjøre disse Skikke. 13 Du skal holde Løvsalernes Høitid for dig syv Dage, naar du haver indsamlet af din Lade og af din Perse. 14 Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte. 15 Syv Dage skal du holde Høitid for Herren din Gud paa det Sted, som Herren skal udvælge; fordi Herren din Gud skal velsigne dig i alt dit Indkomme og i al dine Hænders Gjerning, derfor skal du aleneste være glad. 16 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge: paa de usyrede (Brøds) Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid; og der skal Ingen sees tomhændet for Herrens Ansigt; 17 hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
• 1 Sam 20:5 : 5 Og David sagde til Jonathan: See, det er imorgen Nymaane, og jeg skulde sidde hos Kongen at æde; saa lad mig fare, at jeg kan skjule mig paa Marken indtil den tredie Dag ad Aften.
• 1 Sam 20:18 : 18 Og Jonathan sagde til ham: Det er imorgen Nymaane, saa savnes du; thi man skal savne dig paa dit Sæde.
• 2 Kong 4:23 : 23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!
• Hebr 13:9 : 9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
• Jak 4:11 : 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
• 1 Kor 8:7-9 : 7 Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes. 8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde. 9 Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød. 10 Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere? 11 og den skrøbelige Broder, for hvis Skyld Christus døde, vil fortabes formedelst denne din Kundskab. 12 Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum. 13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
• Apg 11:3-9 : 3 Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem. 4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde: 5 Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig. 6 Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd! 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. 9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent. 10 Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. 11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig. 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. 13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses. 15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen. 16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand. 17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud? 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
• Neh 8:9 : 9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
• Neh 10:31 : 31 og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,
• Apg 15:20 : 20 men skrive til dem, at de holde sig fra Afguders Ureenhed, og fra Horeri, og fra det Qvalte, og fra Blod;