Romerbrevet 7:22
thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;
thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
8Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
9Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
10Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;
11thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.
12Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
14Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;
15thi jeg erkjender ikke, hvad jeg gjør; thi det, som jeg vil, dette gjør jeg ikke, men det, som jeg hader, dette gjør jeg.
16Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da vidner jeg med Loven, at den er god.
17Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;
18thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke.
19Thi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.
20Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig.
21Saa finder jeg da den Lov hos mig, naar jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig;
23men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?
25Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
7Du haver ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer, du har gjennemboret mig Ørene; du begjærede ikke Brændoffer eller Syndoffer.
8Da sagde jeg: See, jeg er kommen; i Bogens Rolle er skrevet om mig.
19Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
2thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
4paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.
5Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
47Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
2men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
70Deres Hjerte blev fedt som af Fedme; men jeg, jeg forlyster mig ved din Lov.
13— thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres;
14thi efterdi Hedningerne, som ikke have Lov, gjøre af Naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Lov, dem selv en Lov;
15de vise nemlig Lovens Gjerning (at være) skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre; —
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
21Herren haver Lyst (til ham) for sin Retfærdigheds Skyld; han vilde gjøre (ham) stor ved Loven og gjøre (ham) herlig.
16Denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med dem efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Hjerter og skrive dem i deres Sind,
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
18og veed hans Villie, og, underviist af Loven, prøver du, hvad ret er,
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
7efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, ja kan ei heller være det.
8Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
33men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
8Men vi vide, at Loven er god, dersom Nogen bruger den lovligen,
10Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.
4Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
7Da sagde jeg: See, jeg kommer — der er skrevet om mig i Bogens Rolle — for at gjøre, Gud! din Villie.
29men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
20Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.