Romerne 9:13
som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader.
11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —
12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,
2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.
3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken.
41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.
42 Og det blev Rebekka tilkjendegivet om Esaus, hendes ældste Søns, Ord; og hun sendte hen og lod kalde Jakob, sin yngste Søn, og sagde til ham: See, Esau, din Broder, trøster sig over dig, at han vil slaae dig ihjel.
14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.
16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
28 Og Isak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kjær.
28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.
10 Thi jeg, jeg haver blottet Esau, aabenbaret hans lønlige (Stæder), og han kan ikke skjule sig; hans Sæd er ødelagt, og hans Brødre og hans Naboer, og der er Ingen (igjen).
8 Den Herre Herre haver svoret ved sig selv, siger Herren, den Zebaoths Gud: Jeg haver Vederstyggelighed til Jakobs Hovmodighed, og hader hans Paladser; derfor vil jeg overantvorde Staden og dens Fylde.
34 Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
15 Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige.
20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.
18 Og Jakobs Huus skal være en Ild, og Josephs Huus en Lue, men Esaus Huus (skal være) Halm, og de skulle brænde dem og fortære dem, og der skal ingen Overbleven være for Esaus Huus, thi Herren haver talet det.
9 Og Esau sagde: Jeg har Meget; min Broder, behold du, hvad dit er.
25 som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede;
18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;
17 Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.
30 Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.
6 (Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?
31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.
36 Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?
4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.
15 Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, de kostelige Klæder, som hun havde i Huset, hos sig, og lod iføre Jakob, sin yngste Søn.
9 Og disse ere Esaus Slægter, Edomiternes Fader, paa det Bjerg Seir.
29 Og som Esaias haver sagt tilforn: Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os Afkom, vare vi blevne som Sodoma og blevne lige med Gomorra.
1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
3 Thi jeg ønskede selv at være en fra Christo forbandet Ting for mine Brødre, mine Frænder efter Kjødet,
18 Dersom Verden hader eder, da vider, at den haver hadet mig førend eder.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.