Sakarja 5:9

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, to Qvinder gik ud, og der var en Aand i deres Vinger, og de havde Vinger som en Storks Vinger, og de opløftede den Epha imellem Jorden og imellem Himmelen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 11:19 : 19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
  • 5 Mos 28:49 : 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer;
  • Dan 9:26-27 : 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
  • Hos 8:1 : 1 Sæt en Trompet for din Gane, (og siig: Der kommer En) som en Ørn over Herrens Huus, fordi de overtraadte min Pagt og gjorde Overtrædelse imod min Lov.
  • Matt 24:28 : 28 Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha?

  • Sak 5:5-8
    4 vers
    81%

    5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.

    6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.

    7 Og see, der opløftedes et Centner Bly, og der var en Qvinde, som sad midt i den Epha.

    8 Og han sagde: Denne er Ugudeligheden, og han kastede hende midt i den Epha, og kastede den Vægt af Bly for Munden derpaa.

  • Sak 5:1-2
    2 vers
    74%

    1 Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, en flyvende Rolle.

    2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en flyvende Rolle; dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde er ti Alen.

  • 5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

  • 70%

    23 Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.

    24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke.

    25 Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.

  • 22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • 24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.

  • 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • Sak 2:1-2
    2 vers
    67%

    1 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.

    2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

  • 5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.

  • 8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.

  • 8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?

  • 66%

    3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.

    4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.

    5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen.

  • 14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.

  • 66%

    1 Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.

    2 Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine.

  • 11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.

  • 8 Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.

  • 17 Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,

  • 66%

    12 Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!

    13 og en Lyd af Dyrenes Vinger, som rørte den ene ved den anden, og en Lyd af Hjulene hos dem, og et stort Bulders Lyd.

    14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.

  • 2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.

  • 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 2 Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.

  • 1 Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, fire Vogne, som gik ud imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.

  • 4 Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

  • 16 Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.

  • 14 Og han førte mig til Herrens Huses Ports Dør, som er imod Norden; og see, der sadde Qvinderne, som begræd Thammus.

  • 1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

  • 9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.

  • 9 Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.

  • 21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.

  • 19 Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene.

  • 1 Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens fire Hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulde blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ.

  • 3 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op.