Matteus 17:5
Mens han ennå talte, se, en lysende sky overskygget dem, og en røst kom ut av skyen og sa: Dette er min elskede Sønn, som jeg har behag i; hør ham.
Mens han ennå talte, se, en lysende sky overskygget dem, og en røst kom ut av skyen og sa: Dette er min elskede Sønn, som jeg har behag i; hør ham.
Mens han ennå talte, se, en lys sky overskygget dem; og se, en røst lød fra skyen: Dette er min elskede Sønn, som jeg har behag i. Hør ham!
Mens han ennå talte, se, en lysende sky skygget over dem, og se, en røst lød fra skyen: Dette er min Sønn, den elskede; i ham har jeg min glede. Hør ham!
Mens han ennå talte, kom en lysende sky og skygget over dem, og en røst lød fra skyen: Dette er min Sønn, den elskede; i ham har jeg velbehag. Hør ham!
Mens han ennå talte, se, en lysende sky overskygget dem; og se, en stemme kom fra skyen som sa: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; hør ham.
Mens han fortsatt talte, kom en strålende sky og overskygget dem; og se, en stemme kom ut av skyen og sa: «Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg funnet min glede; hør ham.»
Mens han ennå talte, se, en lysende sky skygget over dem; og se, en stemme kom ut av skyen som sa: "Dette er min elskede Sønn; i ham har jeg velbehag; hør ham."
Mens han fortsatt snakket, kom en lys sky og skygget over dem, og en røst fra skyen sa: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg min glede. Lytt til ham!
Mens han ennå talte, se, da kom en lysende sky og overskygget dem: og se, det kom en røst ut av skyen som sa, Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; hør ham.
Mens han enda talte, se, en lysende sky overskygget dem; og plutselig kom en stemme ut fra skyen som sa: Dette er min elskede Sønn, som jeg gleder meg i; hør ham.
Mens han ennå talte, drev en strålende sky over dem, og fra skyen lød en stemme: «Dette er min elskede Sønn, i hvem jeg har velbehag. Hør på ham!»
Mens han ennå talte, kom en lysende sky og la skyggen sin over dem. Og se, en røst lød fra skyen og sa: «Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; hør ham!»
Mens han ennå talte, kom en lysende sky og la skyggen sin over dem. Og se, en røst lød fra skyen og sa: «Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; hør ham!»
Mens han ennå talte, se, en lysende sky kom og overskygget dem. Og en stemme lød fra skyen: 'Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag. Hør på ham!'
While he was still speaking, a bright cloud enveloped them, and a voice from the cloud said, 'This is My beloved Son, in whom I am well pleased. Listen to Him!'
Mens han ennå snakket, se, en lysende sky overskygget dem; og en røst kom fra skyen, som sa: 'Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; hør ham.'
Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
While he yet spake, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold a voice out of the cloud, which said, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; hear ye him.
Mens han ennå talte, se, en lysende sky overskygget dem, og en stemme fra skyen sa: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag. Hør på ham!
While he was still speaking, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold a voice out of the cloud, which said, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; listen to him.
While he yet spake, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold a voice out of the cloud, which said, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; hear ye him.
Mens han ennå talte, se, en lys sky overskygget dem. Og se, en røst kom ut av skyen og sa: "Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag. Hør ham!"
Mens han ennå snakket, kom en lysende sky og overskygget dem, og en stemme fra skyen sa: 'Dette er min Sønn, den Elskede, som jeg har behag i. Hør ham.'
Mens han ennå talte, kom en lysende sky og skygget over dem, og en røst lød fra skyen: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag. Hør ham!
Mens han ennå talte, kom en lysende sky over dem, og en stemme fra skyen sa: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag; lytt til ham.
Whyll he yet spake beholde a bright cloude shadowed them. And beholde there came a voyce out of ye cloude sayinge: this is my deare sonne in whom I delite heare him.
Whyle he yet spake, beholde, a bright cloude ouershadowed them: and lo, there came a voyce out of the cloude, saienge: This is my deare sonne, in whom I delyte, heare him.
While he yet spake, behold, a bright cloude shadowed them: and beholde, there came a voyce out of the cloude, saying, This is that my beloued Sonne, in whom I am wel pleased: heare him.
Whyle he yet spake, beholde, a bryght cloude shadowed them: And beholde, there came a voyce out of the cloude, which sayde, this is my beloued sonne in whom I am well pleased, heare hym.
While he yet spake, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold a voice out of the cloud, which said, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; hear ye him.
While he was still speaking, behold, a bright cloud overshadowed them. Behold, a voice came out of the cloud, saying, "This is my beloved Son, in whom I am well pleased. Listen to him."
While he is yet speaking, lo, a bright cloud overshadowed them, and lo, a voice out of the cloud, saying, `This is My Son, -- the Beloved, in whom I did delight; hear him.'
While he was yet speaking, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold, a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; hear ye him.
While he was yet speaking, behold, a bright cloud overshadowed them: and behold, a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son, in whom I am well pleased; hear ye him.
While he was still talking, a bright cloud came over them: and a voice out of the cloud, saying, This is my dearly loved Son, with whom I am well pleased; give ear to him.
While he was still speaking, behold, a bright cloud overshadowed them. Behold, a voice came out of the cloud, saying, "This is my beloved Son, in whom I am well pleased. Listen to him."
While he was still speaking, a bright cloud overshadowed them, and a voice from the cloud said,“This is my one dear Son, in whom I take great delight. Listen to him!”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Seks dager senere tok Jesus med seg Peter, Jakob og Johannes opp på et høyt fjell, hvor de var alene. Der ble han forvandlet foran dem.
3Hans klær ble strålende, hvite som snø, slik ingen bleker på jorden kan gjøre.
4Og de så Elia sammen med Moses, og de snakket med Jesus.
5Da sa Peter til Jesus: Mester, det er godt at vi er her! La oss lage tre hytter: en for deg, en for Moses og en for Elia.
6For han visste ikke hva han skulle si, for de var svært redde.
7Så kom det en sky som skygget over dem, og en stemme kom fra skyen: Dette er min kjære Sønn; hør ham.
8Plutselig, da de så seg rundt, så de ingen andre hos seg enn Jesus alene.
9Mens de gikk ned fra fjellet, befalte han dem at de ikke skulle fortelle noen om hva de hadde sett før Menneskesønnen var stått opp fra de døde.
28Omkring åtte dager etter at han hadde sagt dette, tok han med seg Peter, Johannes og Jakob og gikk opp på et fjell for å be.
29Mens han bad, ble utseendet på ansiktet hans forandret, og klærne ble strålende, hvite.
30Se, to menn talte med ham, det var Moses og Elia.
31De viste seg i herlighet og talte om hans bortgang, som han skulle fullføre i Jerusalem.
32Peter og de som var med ham, var trette av søvn, men når de våknet, så de hans herlighet og de to menn som stod med ham.
33Da de skiltes fra ham, sa Peter til Jesus: Mester, det er godt for oss å være her. La oss sette opp tre telt, ett for deg, ett for Moses og ett for Elia. Han visste ikke hva han sa.
34Mens han talte, kom det en sky og overskygget dem, og de ble redde da de gikk inn i skyen.
35Og en røst kom fra skyen, som sa: Dette er min Sønn, den elskede: Hør ham!
36Da røsten lød, ble Jesus funnet alene. De tidde stille og fortalte ingen i de dager noe av det de hadde sett.
37Dagen etter, da de var kommet ned fra fjellet, ble de møtt av en stor folkemengde.
16Og da Jesus var blitt døpt, steg han straks opp av vannet, og se, himlene åpnet seg over ham, og han så Guds Ånd stige ned som en due og komme over ham.
17En røst fra himlene sa: «Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag.»
17For han mottok ære og herlighet fra Gud Faderen da en slik røst kom til ham fra den høye herlighet: Dette er min elskede Sønn, i ham har jeg velbehag.
18Og vi hørte denne røsten som kom fra himmelen, da vi var med ham på det hellige fjell.
10Straks han kom opp av vannet, så han himmelen bli revet opp og Ånden komme ned over ham som en due.
11Og en røst kom fra himmelen: «Du er min elskede Sønn, i deg har jeg velbehag.»
22og Den Hellige Ånd kom ned over ham i fysisk form som en due. Og en stemme fra himmelen sa: «Du er min elskede Sønn, i deg har jeg velbehag.»
6Da disiplene hørte dette, falt de på ansiktet og ble meget redde.
1Og etter seks dager tok Jesus med seg Peter, Jakob og Johannes, hans bror, og førte dem opp på et høyt fjell, alene.
2Og han ble forvandlet foran dem, og hans ansikt skinte som solen, og klærne hans ble hvite som lyset.
3Og se, Moses og Elia viste seg for dem, og de samtalte med ham.
4Da svarte Peter og sa til Jesus: Herre, det er godt at vi er her; hvis du vil, la oss lage tre hytter: en til deg, en til Moses og en til Elia.
8Da de løftet øynene opp, så de ingen andre enn Jesus alene.
9Og mens de gikk ned fra fjellet, befalte Jesus dem og sa: Fortell ingen om synet før Menneskesønnen er oppstanden fra de døde.
17for at det skulle bli oppfylt som ble talt ved profeten Jesaja, som sier,
18«Se, min tjener som jeg har utvalgt, min elskede som min sjel har behag i. Jeg vil gi min Ånd over ham, og han skal forkynne dom for hedningene.
62Jesus svarte: «Jeg er det. Og dere skal se Menneskesønnen sitte ved Kraftens høyre hånd og komme med himmelens skyer.»
28Far, herliggjør ditt navn!» Da kom det en røst fra himmelen: «Jeg har herliggjort det, og jeg skal igjen herliggjøre det.»
29Mengden som stod der og hørte det, sa at det hadde vært torden; andre sa, «En engel har talt til ham.»
30Jesus svarte: «Denne røsten kom ikke for min skyld, men for deres skyld.
1Dette talte Jesus og løftet sine øyne mot himmelen og sa: Far, timen er kommet; ære din Sønn, så Sønnen kan ære deg.
15Han sa til dem: "Men dere, hvem sier dere at jeg er?"
70Så spurte de alle: Er du da Guds Sønn? Han svarte: Dere sier det selv at jeg er.
29«Og hvem sier dere at jeg er?» spurte han. Peter svarte: «Du er Kristus.»
34Og jeg har sett det, og har vitnet at han er Guds Sønn.
5For til hvilken av englene har Gud noensinne sagt: "Du er min Sønn, i dag har jeg født deg"? Og igjen: "Jeg vil være hans Far, og han skal være min Sønn"?
26Ja, Far, for slik var din gode vilje.
23For at alle skal ære Sønnen slik de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen som har sendt ham.
37Og Faderen som har sendt meg, har vitnet om meg. Dere har aldri hørt Hans røst eller sett Hans skikkelse.
64Jesus svarte: "Du har sagt det. Men jeg sier dere: Fra nå av skal dere se Menneskesønnen sitte ved Kraftens høyre hånd og komme på himmelens skyer."
24For som lynet blinker og lyser fra den ene enden av himmelen til den andre, slik skal Menneskesønnen være på sin dag.
20Da spurte han dem: Men hvem sier dere at jeg er? Peter svarte: Guds Messias.