Verse 20
Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
Referenced Verses
- 2 Mos 4:31 : 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
- 2 Mos 14:31 : 31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
- Jos 22:33 : 33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øine, og Israels Børn lovede Gud; og de sagde ikke, at de vilde drage op over dem til Strid, til at fordærve det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.
- 1 Sam 12:18 : 18 Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare Herren og Samuel.
- 1 Krøn 16:36 : 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
- 2 Krøn 20:21 : 21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
- Sal 29:1-2 : 1 Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke. 2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
- Sal 95:6 : 6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
- Sal 134:2 : 2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
- Sal 135:19-21 : 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren! 20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren! 21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
- Sal 145:1-9 : 1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid. 2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid. 3 Herren er stor og saare priselig, og hans Mægtighed er urandsagelig. 4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde. 5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger. 6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed. 7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed. 8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed. 9 Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger. 10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig. 11 De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde, 12 at kundgjøre hans Vælde for Menneskens Børn, og hans Riges herlige Ære. 13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter. 14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede. 15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid. 16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed. 17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger. 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed. 19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem. 20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige. 21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
- Sal 148:13-14 : 13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen. 14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
- Ordsp 24:21 : 21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
- 1 Pet 2:17 : 17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
- 1 Mos 24:26 : 26 Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.
- 1 Mos 24:48 : 48 Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.