Verse 13

Og han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade hente ham; og det blev ham tilkjendegivet, og der sagdes: See, (han er) i Dothan.

Referenced Verses

  • 1 Mos 37:17 : 17 Og Manden sagde: De droge herfra, thi jeg hørte dem sige: Lader os gaae til Dothan; saa gik Joseph efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.
  • 1 Sam 23:22-23 : 22 Kjære, gaaer, bereder (Alting) fremdeles, og vider og seer hans Sted, hvor hans Gang er, hvo der har seet ham der; thi man har sagt mig, at han skal være meget trædsk. 23 Derfor seer og undersøger alle de Skjul, hvor han skjuler sig, og kommer tilbage til mig, naar I ere visse (derpaa), saa vil jeg gaae med eder; og det skal skee, dersom han er i Landet, da vil jeg forske efter ham iblandt alle Tusinder i Juda.
  • Sal 10:8-9 : 8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage. 9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn. 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
  • Sal 37:12-14 : 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham. 13 Herren skal lee ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer. 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
  • Sal 37:32-33 : 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham. 33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
  • Jer 36:26 : 26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.
  • Matt 2:4-8 : 4 Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes. 5 Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten: 6 Og du Bethlehem i Judæ Land er ingenlunde den ringeste iblandt Judæ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde. 7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne. 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
  • Joh 11:47-53 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges. 51 — Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket, 52 og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. — 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Apg 23:12-27 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel. 15 Saa giver nu den øverste Høvedsmand tilkjende, tilligemed Raadet, at han imorgen fører ham ned til eder, som om I vilde nøiere undersøge hans Sag; men vi ere rede til at ihjelslaae ham, førend han kommer (eder) nær. 16 Men Pauli Søstersøn, som hørte dette hemmelige Anslag, kom og gik ind i Fæstningen, og forkyndte Paulus det. 17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene over Hundrede til sig og sagde: Før dette unge Menneske hen til den øverste Høvedsmand; thi han haver Noget at forkynde ham. 18 Da tog denne ham med sig og førte ham til den øverste Høvedsmand, og sagde: Den bundne Paulus kaldte mig og bad mig føre dette unge Menneske til dig, da han haver Noget at sige dig. 19 Men den øverste Høvedsmand tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: Hvad er det, som du haver at forkynde mig? 20 Men han sagde: Jøderne have overlagt med hinanden at bede dig, at du skal lade Paulus føre for Raadet imorgen, som om de vilde nøiere forhøre ham. 21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig. 22 Da lod den øverste Høvedsmand det unge Menneske gaae og bød ham: Du skal Ingen sige, at du haver givet mig dette tilkjende. 23 Og han kaldte til sig to af Høvedsmændene over Hundrede og sagde: Holder to hundrede Stridsmænd rede, at de kunne drage til Cæsarea, og halvfjerdsindstyve Ryttere og to hundrede Skytter, fra den tredie Time af Natten; 24 og de skulle have Lastdyr tilstede at sætte Paulus paa, og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix. 25 Og han skrev et Brev, som havde dette Indhold: 26 Claudius Lysias hilser den mægtige Landshøvding Felix! 27 Denne Mand, som var greben af Jøderne og nær ved at ihjelslaaes af dem, ham udfriede jeg, der jeg kom med Krigsfolket og fik at vide, at han er en Romer.