Verse 16

men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.

Referenced Verses

• 4 Mos 22:21-33 : 21 Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster. 22 Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham. 23 Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen). 24 Da stod Herrens Engel paa en (snæver) Sti, ved Viingaardene, hvor der var Steengjerde paa begge Sider. 25 Og der Aseninden saae Herrens Engel, da trykkede hun sig til Væggen, og trykkede Bileams Fod til Veggen; og han slog hende end mere. 26 Men Herrens Engel blev ved at gaae forbi; og han stod paa et snevert Sted, der, hvor ingen Vei var at vige til høire eller venstre Side. 27 Og Aseninden saae Herrens Engel, og hun lagde sig ned under Bileam; da optændtes Bileams Vrede, og han slog Aseninden med Kjeppen. 28 Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad haver jeg gjort dig, at du haver nu slaget mig tre Gange? 29 Og Bileam sagde til Aseninden: Fordi du haver handlet (saa) imod mig; gid jeg havde et Sværd i min Haand, da vilde jeg nu slaae dig ihjel. 30 Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei. 31 Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt. 32 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor haver du slaget din Aseninde nu tre Gange? see, jeg er udgangen at imodstaae (dig), thi denne Vei er forvendt for mig. 33 Og Aseninden saae mig og veg nu tre Gange (af Veien) for mit Ansigt; ellers, dersom hun ikke havde veget (af Veien) for mit Ansigt, da vilde jeg endog saa slaget dig nu ihjel og ladet hende leve.
• Fork 7:25 : 25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
• Fork 9:3 : 3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
• Hos 9:7 : 7 Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, de af Israel skulle fornemme (det); Propheten er en Daare, en Mand, som haver en Aand, er galen for din store Misgjernings og store Hads Skyld.
• Luk 16:11 : 11 Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande?
• Apg 26:11 : 11 Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder.
• Apg 26:24-25 : 24 Men der han saaledes forsvarede sig, sagde Festus med høi Røst: Du raser, Paulus! den megen Lærdom gjør dig rasende. 25 Men han sagde: Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men taler sande og betænksomme Ord.