Verse 21

Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.

Referenced Verses

• 1 Sam 10:1 : 1 Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved, og kyssede ham og sagde: Mon det ikke (være saa), at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?
• 1 Sam 11:15 : 15 Da gik alt Folket til Gilgal, og gjorde Saul der til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal, og slagtede der Takoffers Slagtoffere for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der, og alle Israels Mænd, saare meget.
• 1 Sam 12:12-19 : 12 Og der I saae, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regjere over os; alligevel Herren eders Gud var eders Konge. 13 Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder. 14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst, og ere ikke Herrens Mund gjenstridige, da skulle baade I og Kongen, som regjerer over eder, være efter Herrens eders Guds (Behag). 15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre. 16 Stiller eder nu ogsaa frem og seer denne store Ting, som Herren skal gjøre for eders Øine. 17 Er det ikke Hvedehøst idag? jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn; saa vider og seer, at eders Onde er meget, som I have gjort for Herrens Øine, (idet) at I have begjæret eder en Konge. 18 Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare Herren og Samuel. 19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle døe; thi vi lagde det Onde til alle vore Synder, at begjære os en Konge.
• 1 Sam 8:5-9:2 : 5 Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have. 6 Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren. 7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem. 8 Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig. 9 Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem. 10 Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, de, som begjærede en Konge af ham. 11 Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn; 12 og til at sætte sig Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Halvtredsindstyve, og til at pløie hans Pløining og til at høste hans Høst, og til at gjøre hans Krigstøi og hans Vogntøi. 13 Og han skal tage eders Døttre til Apothekersker og til Kokkepiger og til Bagersker. 14 Han skal og tage eders Agre og eders Viingaarde og eders Oliegaarde, de, som ere gode, og give sine Tjenere. 15 Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere. 16 Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gjerning. 17 Han skal tage Tiende af eders Smaaqvæg, og I skulle være hans Tjenere. 18 Og naar I raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag. 19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os. 20 Og vi, vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige. 21 Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren. 22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad. 1 Og der var en Mand af Benjamin, og hans Navn var Kis, Søn af Abiel, Søn af Zeror, Søn af Bechorath, Søn af Aphiah, en benjaminitisk Mands Søn, som var vældig til Strid. 2 Og han havde en Søn, hvis Navn var Saul, udvalgt og skjøn, og der var Ingen af Israels Børn skjønnere end han; fra sin Skulder og opad var han høiere end alt Folket.
• 1 Sam 15:1 : 1 Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
• 1 Sam 10:21-26 : 21 Der han lod Benjamins Stamme komme nær til efter dens Slægter, da blev Matri Slægt rammet; og Saul, Kis Søn, blev rammet; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke. 22 Da adspurgte de Herren ydermere, om Manden skulde endnu komme herhid; og Herren sagde: See, han er skjult hos Tøiet. 23 Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var høiere end alt Folket fra sin Skulder og derover. 24 Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve! 25 Og Samuel sagde til Folket Rigets Ret, og skrev (den) i en Bog, og lod den blive for Herrens Ansigt; saa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Huus. 26 Og Saul gik ogsaa til sit Huus til Gibea; og af Hæren gik de med ham, hvilke Gud rørte i deres Hjerte.