Verse 32

Det samme Billedes Hoved var af godt Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber.

Referenced Verses

  • Jes 14:4 : 4 da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?
  • Jer 51:7 : 7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne.
  • Dan 2:37-39 : 37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren. 38 Og allesteds, hvor Mennesker boe, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, haver han givet i din Haand og ladet dig herske over alle disse; du er selv det Guldhoved. 39 Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.
  • Dan 4:22 : 22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
  • Dan 4:30 : 30 svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære?
  • Dan 7:4-6 : 4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte. 5 Og see, et andet Dyr, (som var) det andet, det var ligt en Bjørn, og det blev opreist ved (Løvens) ene Side, og det havde tre Ribbeen i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saa til det: Staa op, æd meget Kjød! 6 Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt.
  • Dan 8:3-8 : 3 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op. 4 Jeg saae, at samme Væder stangede mod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staae for dens Ansigt, (der var) ei (heller) Nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev stor. 5 Og jeg, jeg gav Agt paa, og see, en Gjedebuk kom fra Vesten over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden, og samme Gjedebuk havde et anseeligt Horn imellem sine Øine. 6 Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, som jeg saae staae for Floden, og den løb til den i sin kraftige Grumhed. 7 Og jeg saae den, at den kom nær til Væderen og blev forbittret paa den, og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staae for dens Ansigt; og den kastede den paa Jorden og nedtraadte den, og der var Ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold. 8 Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.
  • Dan 11:2-9 : 2 Og nu vil jeg kundgjøre dig Sandheden: See, der skulle endnu tre Konger staae i Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle (de andre), og naar (han er bleven) mægtig i sin Rigdom, skal han opvække dem alle imod det Rige i Grækenland. 3 Derefter skal der staae en vældig Konge, og herske med stort Herredom, og gjøre efter sin Villie. 4 Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel). 5 Og Kongen mod Sønden, som (er en) af hans Fyrster, skal bestyrkes; og (en Anden) skal bestyrkes over ham og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom. 6 Og naar (nogle) Aar ere tilende, skulle de forbinde sig tilsammen, og Kongen af Søndens Datter skal komme til Kongen af Norden, for at gjøre billige (Forslag); men hun skal ikke formaae (Noget) ved (sin) Arms Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaae; men hun, hun skal overgives, samt de, som førte hende, og den, som avlede hende, og den, som styrkede hende (nogle) Tider. 7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig. 8 Ja, ogsaa deres Guder med deres ypperste (Mænd), med deres kostelige Tøi af Sølv og Guld, skal han føre i Fængslet til Ægypten; og han, han skal bestaae (nogle) Aar for Kongen mod Norden. 9 Og En skal komme i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igjen. 10 Og hans Sønner skulle indlade sig (i Krig) og samle en Hob af mange Hære, og (en af dem) skal vist komme og overskylle (som en Flod) og gaae over, og han skal komme igjen og indlade sig (i Krig) indtil hans Befæstning. 11 Og Kongen af Sønden skal forbittres og drage ud og stride imod ham, imod Kongen af Norden, og fremstille en stor Hob, og den (anden) Hob skal gives i hans Haand. 12 Naar den Hob bliver borttagen, skal hans Hjerte ophøie sig, og han skal fælde ti Tusinde, dog ikke bekræftes. 13 Og Kongen af Norden skal komme tilbage og fremstille en større Hob end den første og efterat nogle Aars Tider ere tilende, skal han vist komme med en stor Hær og med meget Gods. 14 Og i de samme Tider skulle Mange staae imod Kongen af Sønden, og de Røveres Børn af dit Folk skulle optages til at stadfæste Synet, men de skulle falde. 15 Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en (saare) fast Stad; og Armene af Sønden skulle ikke kunne bestaae, ei heller hans udvalgte Folk, og (der skal) ingen Kraft (være) til at bestaae. 16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand. 17 Og han skal sætte sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt, og (der skal være) billige (Forslag til Fred) hos ham, og han skal udrette det; thi han skal give ham en Datter (af sine) Hustruers til at fordærve hende, men hun skal ikke staae (fast) og ikke være paa hans (Side). 18 Derefter skal han vende sit Ansigt tilbage imod Øerne, og indtage mange; men en Fyrste skal gjøre, at hans Forhaanelse skal ophøre for ham, at ikke lade hans Forhaanelse komme igjen over ham. 19 Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes. 20 Og der skal En staae i hans Sted, som skal lade en Plager fare igjennem det herlige Rige; men inden faa Dage skal han sønderbrydes, dog ikke ved (fnysende) Vrede og ei i Krigen.
  • Åp 17:4 : 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.