Verse 8

Dersom jeg haver fundet Naade for Kongens Øine, og dersom (det synes) Kongen godt at give (mig) min Bøn og at gjøre min Begjæring, saa komme Kongen og Haman til det Gjæstebud, som jeg vil lave til dem; saa vil jeg gjøre imorgen efter Kongens Ord.

Referenced Verses

  • Est 7:3 : 3 Og Dronning Esther svarede og sagde: Dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, o Konge! og dersom (det synes) Kongen godt (at være), da gives mig mit Liv for min Bøns Skyld, og mit Folk for min Begjærings Skyld.
  • Est 8:5 : 5 Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
  • Est 6:1-9 : 1 I den samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Historiebogen om de daglige Handeler, og de bleve læste for Kongens Ansigt. 2 Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus. 3 Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting. 4 Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham. 5 Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind. 6 Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig? 7 Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære, 8 (ham) skal man fremføre i kongeligt Klædebon, som Kongen (pleier) at iføre sig, og paa den Hest, som Kongen (pleier) at ride paa, og der skal sættes en kongelig Krone paa hans Hoved. 9 Og man skal give det Klædebon og den Hest udi en Mands Haand af Kongens fornemste Fyrster, og man skal iføre den Mand det, som Kongen haver Lyst til at ære, og de skulle lade ham ride paa Hesten igjennem Stadens Gade, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære. 10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet. 11 Da tog Haman Klædebonnet og Hestens og lod iføre Mardochæus, og lod ham ride igjennem Stadens Gade, og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære. 12 Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved. 13 Og Haman fortalte Seres, sin Hustru, og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans vise (Mænd) og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardochæus, for hvis Ansigt du haver begyndt at falde, er af Jødesæd, da formaaer du Intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt. 14 Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.
  • Ordsp 16:9 : 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.