Verse 8

Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).

Referenced Verses

  • 3 Mos 22:2-9 : 2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren. 3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren. 4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra, 5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed. 6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand. 7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad. 8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren. 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem. 10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige. 11 Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød. 12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse. 13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf. 14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige. 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren, 16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. 17 Og Herren talede til Mose og sagde: 18 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og siig til dem: Naar Nogensomhelst af Israels Huus eller af de Fremmede i Israel vil offre sit Offer, enten det er deres Løfte eller deres frivillige Offer, som de ville offre Herren til et Brændoffer, 19 (da skulle I gjøre det saaledes) for eder til en Behagelighed, (at I offre) en Han foruden Lyde af stort Qvæg, af Faarene eller af Gjederne. 20 I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder. 21 Og naar Nogen vil offre et Takoffers Offer for Herren, et synderligt Løfte eller et frivilligt Offer, af stort Qvæg eller smaat Qvæg, da skal det være uden Lyde, (at det kan være) til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det. 22 Det, som er blindt eller beenbrudt eller lemlæstet, eller som haver flydende Saar eller tør Skurv eller Fnat, det skulle I ikke offre Herren; og I skulle ikke give Ildoffer af dem paa Alteret til Herren. 23 Baade en Oxe og et Faar, som haver (Lem) for stort eller for lidet, deraf maa du gjøre et frivilligt Offer, men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt. 24 Og I skulle ikke offre Herren Noget, som er fortrykt eller knust eller sønderrevet eller afskaaret; og I skulle ikke gjøre saadant i eders Land. 25 Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder. 26 Og Herren talede til Mose og sagde: 27 Naar en Oxe eller et Faar eller en Gjed fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder; og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffers Offer for Herren. 28 Hvad enten det er Oxe eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med sin Affødning. 29 Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det, for eder til en Behagelighed. 30 Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren. 31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren. 32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder, 33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
  • 4 Mos 18:3-5 : 3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe. 4 Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder. 5 Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn.
  • 4 Mos 18:7 : 7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
  • 1 Krøn 23:32 : 32 og at de skulle tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt og paa Helligdommens Varetægt og paa Arons Børns, deres Brødres, Varetægt, til Herrens Huses Tjeneste.
  • Esra 8:24-30 : 24 Og jeg fraskilte tolv af de øverste Præster, nemlig Serebja, Hasabja og ti af deres Brødre med dem. 25 Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet. 26 Og jeg veiede dem i deres Haand sex hundrede og halvtredsindstyve Centner Sølv, og Sølvkar hundrede Centner, Guld hundrede Centner, 27 og tyve Guldbægere paa tusinde Drachmer, og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld. 28 Og jeg sagde til dem: I ere Herren hellige, og Karrene ere hellige, og Sølvet og Guldet er en frivillig (Gave) for Herren, eders Fædres Gud. 29 Værer aarvaagne og bevarer det, indtil I veie det ud for de øverste Præster og Leviter og øverste Fædre iblandt Israel i Jerusalem, i Herrens Huses Kammere. 30 Da toge Præsterne og Leviterne imod samme Sølvs og Gulds Vægt og Karrene for at føre (det) til Jerusalem, til vor Guds Huus.
  • Esek 40:45-46 : 45 Og han sagde til mig: Dette Kammer, som er vendt til Veien mod Sønden, hører Præsterne til, som tage vare paa Husets Varetægt. 46 Men det Kammer, som er vendt paa Veien imod Norden, hører Præsterne til, som tage vare paa Alterets Varetægt; de ere Zadoks Børn, som af Levi Børn (alene) nærme sig til Herren for at tjene ham.
  • Esek 44:14 : 14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.
  • Esek 44:16 : 16 De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.
  • Apg 7:53 : 53 I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den.
  • 1 Tim 6:13 : 13 Jeg byder dig for Gud, som gjør alle Ting levende, og for Christo Jesu, som vidnede den gode Bekjendelse for Pontius Pilatus,
  • 2 Tim 4:1 : 1 Derfor besværger jeg (dig) for Gud og den Herre Jesu Christo, som skal dømme Levende og Døde ved sin herlige Aabenbarelse og (i) sit Rige: