Verse 62
Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare regnede i Slægtregister, og bleve ikke fundne (deri), og de bleve som besmittede afviste fra Præstedømmet.
Referenced Verses
- 4 Mos 3:10 : 10 Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes.
- 4 Mos 16:39-40 : 39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de Opbrændte havde offret med, og slog dem ud til Plader, til at beslaae Alteret med, 40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
- 4 Mos 18:7 : 7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
- Esek 44:10-14 : 10 Men Leviterne, som ere vegne langt bort fra mig, da Israel foer vild, som ere forvildede fra mig efter deres (stygge) Afguder, de skulle og bære deres Misgjerning. 11 Dog skulle de tjene udi min Helligdom, i Husets Portes Embeder, og tjene i Huset; de, de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staae for dets Ansigt til at tjene det. 12 Fordi at de tjente det for dets (stygge) Afguders Ansigt og vare Israels Huus til Misgjernings Stød, derfor haver jeg opløftet min Haand over dem, siger den Herre Herre, og de skulle bære deres Misgjerning. 13 Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort. 14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.
- 3 Mos 21:21-23 : 21 Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød. 22 (Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting. 23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.