Verse 2

Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første.

Referenced Verses

  • 2 Mos 34:16 : 16 og du kunde tage af hans Døttre til dine Sønner, og hans Døttre kunde høre efter deres Guder og komme dine Sønner til at høre efter deres Guder.
  • Neh 13:23-24 : 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig). 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal.
  • 2 Kor 6:14 : 14 Drager ikke i et fremmed Aag med Vantroe; thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?
  • 2 Mos 19:6 : 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
  • 2 Mos 22:31 : 31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
  • 5 Mos 7:6 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
  • 5 Mos 14:2 : 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
  • Esra 10:18-44 : 18 Og der fandtes af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig): af Jesuas, Jozadaks Søns, Børn og hans Brødre, Maaseja og Elieser og Jarib og Gedalja. 19 Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld. 20 Og af Immers Børn (fandtes): Hanani og Sebadja; 21 og af Harims Børn: Maaseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia; 22 og af Pushurs Børn: Eljoenai, Maaseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa; 23 og af Leviterne: Josabad og Simei og Kelaja, — han er Kelita — Pethahja, Juda og Elieser; 24 og af Sangerne: Eljasib; og af Portnerne: Sallum og Telem og Uri; 25 og af Israel: af Pareos Børn: Ramja og Jissia og Malchia og Mijamin og Eleasar og Malchia og Benaja; 26 og af Elams Børn: Matthanja, Sacharia og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia; 27 og af Satthus Børn: Eljoenai, Eljasib, Matthanja og Jeremoth og Sabad og Asisa; 28 og af Bebais Børn: Johanan, Hananja, Sabbai, Athlai; 29 og af Banis Børn: Mesullam, Malluch og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth; 30 og af Pahath-Moabs Børn: Adna og Chelal, Benaja, Maaseja, Matthanja, Bezaleel og Binnui og Manasse; 31 og af Harims Børn: Elieser, Jissia, Malchia, Semaja, Simeon, 32 Benjamin, Malluch, Semarja; 33 af Hasums Børn: Mathnai, Matthatha, Sabad, Eliphelet, Jeremai, Manasse, Simei; 34 af Banis Børn: Maadai, Amram og Uel, 35 Benaja, Bedja, Cheluhi, 36 Vanja, Meremoth, Eljasib, 37 Matthanja, Mathnai og Jaasai, 38 og Bani og Binnui, Simei, 39 og Selemja og Nathan og Adaja, 40 Machnadbai, Sasai, Sarai, 41 Asareel og Selemja, Semarja, 42 Sallum, Amarja, Joseph; 43 af Nebos Børn: Jeiel, Malhithja, Sabad, Sebina, Jaddai og Joel og Benaja. 44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
  • Esra 10:2 : 2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.
  • 5 Mos 7:1-4 : 1 Naar Herren din Gud faaer indført dig i Landet, hvor du skal komme hen, at eie det, og faaer udkastet mange Folk for dig, de Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Cananiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du, 2 og Herren din Gud haver givet dem for dit Ansigt, og du haver slaget dem, da skal du aldeles ødelægge dem, du skal ikke gjøre Pagt med dem, og ei bevise dem Naade. 3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn. 4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
  • Jes 6:13 : 13 Og der (skal) endnu en Tiendepart (blive) derudi, og den skal komme igjen og være til at afædes; (men) som Egen og som Steenegen, i hvilke, naar de end afkaste (Bladene), er en Bestandighed, (saa skal) en hellig Sæd (være) dens Bestandighed.
  • Mal 2:11 : 11 Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.
  • Mal 2:15 : 15 Og den Ene handlede ikke (saaledes), thi han havde en ypperligere Aand, men hvad gjorde den Ene? han søgte Guds Sæd; derfor tager eder vare i eders Aand, at Ingen handler troløst imod sin Ungdoms Hustru.
  • 1 Kor 7:14 : 14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
  • 1 Mos 6:2 : 2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
  • Neh 13:28 : 28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig.
  • Neh 13:3-4 : 3 Og der skede, der de hørte Loven, da adskilte de al Blanding fra Israel. 4 Og Eljasib, Præsten, som var sat over vor Guds Huses Kammere, var tilforn bleven Tobia nær (besvogret).
  • Neh 13:17 : 17 Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag?