Verse 4
Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd.
Referenced Verses
- 4 Mos 13:33 : 33 Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine.
- 5 Mos 2:20-21 : 20 Det er og blevet holdt for et Kjæmpeland; der boede fordum Kjæmper udi, og Ammoniterne kaldte dem Samsummim. 21 Det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim; og dem ødelagde Herren for deres Ansigt, og de fordreve dem og boede i deres Sted;
- 5 Mos 3:11 : 11 Thi Kong Og af Basan var aleneste overbleven af de øvrige Kjæmper; see, hans Seng, den Jernseng, er den ikke i Ammons Børns Rabba? ni Alen er dens Længde, og fire Alen er dens Bredde, efter en Mands Albue.
- 2 Sam 21:15-22 : 15 Og Philisterne havde endnu en Krig med Israel; og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Philisterne, og David blev træt. 16 Og Jisbi-Benob, som var en af Raphas Børn, hvis Spyds Vægt var en Vægt af tre hundrede (Sekel) Kobber, og han var ombunden med et nyt (Sværd), han sagde, at han vilde slaae David. 17 Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte. 18 Og det skede derefter, at der var endnu Krig i Gob med Philisterne; da slog Sibchai, den Husathiter, Saph, som var af Raphas Børn. 19 Og der var endnu en Krig i Gob med Philisterne, og Elhanan, Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Goliaths, den Githiters, (Broder,) og hans Spydstage var som en Væverstang. 20 Og der var endnu en Krig i Gath; og der var en høi Mand, som havde sex Fingre paa (hver) af sine Hænder, og sex Tæer paa (hver) af sine Fødder, det er fire og tyve i Tallet, og han, han var ogsaa født Rapha. 21 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham. 22 Disse fire vare fødte Rapha i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.
- 1 Sam 17:4 : 4 Da udgik en Kjæmpe af Philisternes Leire, hans Navn var Goliath af Gath; han var sex Alen og en Haandbred høi.