Verse 20

Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed.

Referenced Verses

  • 2 Kong 16:7 : 7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig.
  • 2 Krøn 28:20 : 20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.
  • Jes 17:7-8 : 7 Paa den samme Dag skal Mennesket see hen til den, som har gjort ham, og hans Øine skulle see til den Hellige i Israel. 8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
  • Jes 1:9 : 9 Dersom ikke den Herre Zebaoth havde ladet som et Lidet overblevet af os, (da) havde vi været som Sodom, (ja) været lignede ved Gomorra.
  • Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
  • Jes 37:31-32 : 31 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig. 32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
  • Jes 48:1-2 : 1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed. 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Hos 5:13 : 13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
  • Hos 14:3 : 3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.
  • Rom 9:27-29 : 27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses; 28 thi (der er den,) som fuldkommer sit Ord og hastigen opfylder det i Retfærdighed; ja et hastigen opfyldt Ord skal Herren vise paa Jorden. 29 Og som Esaias haver sagt tilforn: Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os Afkom, vare vi blevne som Sodoma og blevne lige med Gomorra.
  • Jes 4:2-3 : 2 Paa den samme Dag skal Herrens Grøde være til Deilighed og til Herlighed, og Jordens Frugt til Ypperlighed og Prydelse hos de Undkomne i Israel. 3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
  • Jes 6:13 : 13 Og der (skal) endnu en Tiendepart (blive) derudi, og den skal komme igjen og være til at afædes; (men) som Egen og som Steenegen, i hvilke, naar de end afkaste (Bladene), er en Bestandighed, (saa skal) en hellig Sæd (være) dens Bestandighed.
  • Jes 11:11 : 11 Thi det skal skee paa den samme Dag, (da) skal Herren anden Gang lægge sin Haand paa, at forhverve sig det Overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Patros og fra Morland og fra Elam og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet.
  • Jes 26:3-4 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig. 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Jes 37:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og han skal straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for det Overblevne, som findes.
  • Esra 9:14 : 14 Skulde vi (da) vende om og gjøre dine Bud til Intet, og gjøre Svogerskab med Folk, som have (gjort) disse Vederstyggeligheder? mon du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa der blev Ingen tilovers, ei heller (nogen) Redning?