Verse 23

Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.

Referenced Verses

  • 2 Kong 7:8 : 8 Der disse Spedalske kom til det Yderste i Leiren, da kom de til et Paulun, og aade og drak og optoge derudaf Sølv og Guld og Klæder, og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Paulun, og optoge derudaf, og gik bort og skjulte det.
  • 1 Kor 1:27 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
  • Sal 68:12 : 12 Herren skal give sin Tale; de, som bebude, ere en stor Hær.
  • Jes 33:1 : 1 Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.
  • Jes 33:4 : 4 Og eders Rov skal sankes, som man sanker Kornorme; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did derudi.
  • Jes 33:21 : 21 Thi Herren skal der være os herlig, (der skal være) et Sted med Floder, med vide og brede Strømme (paa begge Sider); intet Skib, som roes, skal fare deri, og intet ypperligt Skib skal fare derigjennem.
  • Esek 27:26-34 : 26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet. 27 Dit Gods og dine Markedsvarer, din Handel, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som færdigede det, som var brudt paa dig, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare midt i dig, og al din Forsamling skulle falde midt i Havene paa dit Falds Dag. 28 For dine Styrmænds Skrigs Lyd skulle Forstanderne bæve. 29 Og de skulle nedstige af deres Skibe, alle, som tage fat paa Aarer, Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet; de skulle blive staaende paa Landet. 30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken. 31 Og de skulle gjøre sig heel skaldede over dig, og ombinde Sække, og græde over dig med en beskeligen (bedrøvet) Sjæl, med en bitter Hylen. 32 Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet? 33 Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden. 34 Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
  • Apg 27:19 : 19 Og paa den tredie Dag udkastede vi med vore Hænder Skibets Redskab.
  • Apg 27:30-32 : 30 Men der Skibsfolkene vilde flygte fra Skibet og lode Baaden ned i Havet under det Paaskud, at de vilde bringe Ankerne ud fra Forstavnen, 31 da sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede og til Stridsmændene: Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke blive frelste. 32 Da kappede Stridsmændene Baadens Toug og lode den falde ned.
  • Apg 27:40-41 : 40 Og der de havde kappet Ankerne, overlode de (Skibet) til Havet og løsnede tillige Rorbaandene; og idet de ophidsede Raaseilet for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden. 41 Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
  • 2 Kong 7:16 : 16 Saa gik Folket ud og røvede de Syrers Leir; og en Maade Meel gjaldt en Sekel, og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.
  • 2 Krøn 20:25 : 25 Og Josaphat kom og hans Folk til at røve deres Bytte, og de fandt hos dem i Mangfoldighed baade Gods ved de døde Kroppe og kosteligt Tøi, og de toge for sig, saa de ikke kunde bære det; og de røvede samme Bytte i tre Dage, thi det var meget.
  • 1 Sam 30:10 : 10 Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.
  • 1 Sam 30:22-24 : 22 Da svarede hver ond og Belials Mand af de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de gik ikke med mig, da skulle vi ikke give dem af Rovet, som vi have reddet, uden Enhver sin Hustru og sine Børn; (dem) kunne de føre bort og gaae hen. 23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os. 24 Og hvo skulde høre eder i dette Ord? thi som hans Deel er, som neddrog i Krigen, saa skal og hans Deel være, som blev hos Tøiet; de skulle dele tillige.