Verse 9

Tag store Stene i din Haand, og du skal skjule dem i Leret i Teglovnen, som er for Pharaos Huses Dør i Thachpanches, for Judæ Mænds Øine.

Referenced Verses

  • Jer 18:2-9 : 2 Gjør dig rede, og du skal gaae ned i en Pottemagers Huus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord. 3 Og jeg gik ned i Pottemagerens Huus, og see, han gjorde en Gjerning paa Hjulet. 4 Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre. 5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende: 6 Mon jeg ikke kan gjøre ved eder, I af Israels Huus! saasom denne Pottemager? siger Herren; see, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saa ere I af Israels Huus i min Haand. 7 I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve. 8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det. 9 Og i et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at bygge og til at plante. 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det. 11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter, 12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.
  • Jer 19:1-9 : 1 Saa sagde Herren: Gak hen og kjøb en Pottemagers Leerkrukke, og (tag til dig nogle) af de Ældste for Folket og af de Ældste for Præsterne. 2 Og gak ud til Ben-Hinnoms Dal, som er udenfor Solens Port, og udraab der de Ord, som jeg vil tale til dig. 3 Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge, 4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod, 5 og de have bygget Baals Høie til at opbrænde deres Sønner med Ild, Baal til Brændoffere, hvilket jeg ikke bød, og ei talede, og ei opkom i mit Hjerte. 6 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde dette Sted Thophet eller Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal. 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise. 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 9 Og jeg vil lade dem æde deres Sønners Kjød og deres Døttres Kjød, og de skulle æde, hver sin Vens Kjød, i Beleiring og i Trang, med hvilke deres Fjender og de, som søge efter deres Liv, skulle trænge dem. 10 Og du skal sønderbryde Krukken for de Mænds Øine, som gik med dig. 11 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Saaledes vil jeg sønderbryde dette Folk og denne Stad, som man sønderbryder en Pottemagers Kar, som ikke kan heles ydermere; og de skulle begrave i Thophet, fordi der skal (ellers) ikke være Rum at begrave. 12 Saaledes vil jeg handle med dette Sted, siger Herren, og med dets Indbyggere, og (det) for at gjøre denne Stad som Thophet. 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder. 14 Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket: 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
  • Jer 51:63-64 : 63 Og det skal skee, naar du haver endt at læse denne Bog, (da) skal du binde en Steen ved den og kaste den midt i Phrat. 64 Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op fra den Ulykke, som jeg lader komme over den, og de skulle blive trætte. Hertil (gaae) Jeremias Ord.
  • Esek 4:1-5:17 : 1 Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad. 2 Og du skal gjøre en Beleiring imod den, og bygge et Bolværk imod den, og opkaste en Vold imod den, og du skal stille Leire imod den, og sætte Stormbukke imod den trindt omkring. 3 Men tag du for dig en Jernpande, og stil den (som) en Jernvæg imellem dig og imellem Staden, og beskik dit Ansigt imod den, og den skal beleires, og du skal beleire den; dette (skal være) Israels Huus til et Tegn. 4 Og du, lig paa din venstre Side, og du skal lægge Israels Huses Misgjerning derpaa; saa mange Dage, som du ligger derpaa, (saa længe) skal du bære deres Misgjerning. 5 Og jeg, jeg vil gjøre dig deres Misgjernings Aar til Dages Tal, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage; og (saa længe) skal du bære Israels Huses Misgjerning. 6 Og (naar) du faaer fuldendt det, da skal du lægge dig anden Gang paa din høire Side og bære Judæ Huses Misgjerning fyrretyve Dage, (thi) jeg giver dig en Dag for et Aar. 7 Og du skal beskikke dit Ansigt og din blottede Arm til Jerusalems Beleiring, og du skal spaae imod den. 8 Og see, jeg vil lægge Reb paa dig, at du skal ikke vendes fra din ene Side til din anden, indtil du haver fuldendt din Beleirings Dage. 9 Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Lindser og Hirsegryn og Spelt, og du skal lægge dem i eet Kar og gjøre dig Brød af dem; (efter) de Dages Tal, som du skal ligge paa din Side, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage skal du æde det. 10 Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til (hver) Dag; fra Tid til Tid skal du æde det. 11 Du skal og drikke Vand efter Maal, (nemlig) den sjette (Part) af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid. 12 Og du skal æde en Bygkage; og den, den skal du bage for deres Øine ved Skarn, som er gaaet fra et Menneske. 13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem. 14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund. 15 Og han sagde til mig: See, jeg haver givet dig Komøg istedetfor Menneskens Skarn, og du skal lave dit Brød over det. 16 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! see, jeg vil formindske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle æde Brød efter Vægt og med Bekymring, og drikke Vand efter Maal og med Forskrækkelse, 17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning. 1 Og du Menneskesøn! tag dig en skarp Kniv, en Barberers Ragekniv, den skal du tage dig og lade den gaae over dit Hoved og over dit Skjæg, og du skal tage dig Vægtskaaler og dele dem. 2 En Trediedeel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Beleiringens Dage ere fulde, og du skal tage en Trediedeel, den skal du slaae med Sværdet trindt omkring den, og en Trediedeel skal du adførede i Veiret; og jeg vil uddrage et Sværd efter dem. 3 Og du skal tage Lidet deraf efter Tal, og binde dem i dine (Klæders) Flige. 4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus. 5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den. 6 Men den omskiftede mine Rette til Ugudelighed mere end Hedningerne, og mine Skikke mere end Landene, som ere trindt omkring den; thi de forkastede mine Rette og vandrede ikke i mine Skikke. 7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi at I gjøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, I vandre ikke efter mine Skikke og gjøre ikke mine Rette, og I gjøre ikke end efter Hedningernes Rette, som ere trindt omkring eder, 8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine. 9 Og jeg vil gjøre ved dig, som jeg ikke haver gjort, og Saadant, som jeg ikke skal gjøre ydermere, for alle dine Vederstyggeligheder. 10 Derfor skulle Forældrene æde (deres) Børn midt i dig, og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil udføre mine Domme i dig, og adsprede alt det Overblevne af dig i alle Vinde. 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane. 12 En Trediedeel af dig skal døe i Pestilentsen, og de skulle fortæres ved Hungeren midt udi dig, og en Trediedeel skal falde ved Sværdet trindt omkring dig, og en Trediedeel vil jeg adsprede i alle Vinde, og uddrage Sværdet efter dem. 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem. 14 Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi. 15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det — 16 naar jeg sender Hungerens de onde Pile iblandt dem, som skulle være til at fordærve, som jeg vil sende til at fordærve eder, og (naar) jeg samler Hunger over eder, og formindsker Brøds Forraad for eder, 17 og (naar) jeg sender Hunger over eder, og onde Dyr, og de skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaae Pestilentse og Blod igjennem dig, og jeg vil føre et Sværd over dig; jeg, Herren, jeg haver talet det.
  • Esek 12:3-9 : 3 Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus. 4 Og du skal udføre dit Tøi som Flyttetøi om Dagen for deres Øine, og du, du skal drage ud om Aftenen for deres Øine, ligesom man drager ud, (naar man vil) flytte. 5 Du skal bryde dig igjennem Væggen for deres Øine, og udføre det derigjennem. 6 Du skal optage det paa Skuldrene for deres Øine, (og) føre det ud, naar det er (ganske) mørkt; du skal skjule dit Ansigt og ikke see Landet; thi jeg haver sat dig til et underligt Tegn for Israels Huus. 7 Og jeg gjorde saa, ligesom mig var befalet; jeg bar mit Tøi ud som Flyttetøi om Dagen, og om Aftenen brød jeg mig igjennem Væggen med Haanden; der (det var blevet) mørkt, udførte jeg det, jeg bar det paa Skuldrene for deres Øine. 8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende: 9 Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du? 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi. 11 Siig: Jeg er eders underlige Tegn; saasom jeg haver gjort, saaledes skal eder gjøres, de skulle bortføres, de skulle gaae i Fængsel. 12 Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal bære (Saadant) paa Skuldrene i Mørket og udføre det, igjennem Væggen skulle de bryde til at udføre det derigjennem; han skal skjule sit Ansigt, paa det han, han skal ikke see Landet med et Øie. 13 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, at han skal gribes i mit Jagtgarn; og jeg vil føre ham til Babel i de Chaldæers Land, og det skal han ikke see, og han skal døe der. 14 Og Alle, som ere trindt omkring ham, hans Hjælpere og alle hans Hære vil jeg bortstrøe for alle Vinde, og uddrage Sværdet efter dem. 15 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Hedningerne og bortstrøer dem i Landene. 16 Men jeg vil lade faa Folk af dem overblive fra Sværd, fra Hunger og fra Pestilentse, paa det de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de skulle komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Hos 12:10 : 10 Men jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; jeg vil endnu lade dig boe i Pauluner, som paa den bestemte Forsamlings Dage.
  • Nah 3:14 : 14 Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.
  • Apg 21:11 : 11 Og han kom til os, og tog Pauli Bælte og bandt sine egne Hænder og Fødder, og sagde: Saa siger den Hellig-Aand: Den Mand, som dette Bælte tilhører, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overantvorde ham i Hedningernes Hænder.
  • Åp 18:21 : 21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere.
  • 2 Mos 1:14 : 14 Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen.
  • 2 Sam 12:31 : 31 Men Folket, som der var udi, førte han ud og satte dem til (at arbeide med) Sauge og i Jerngruber og med Jernøxer, og lod dem gaae frem i Teglovnen, og saaledes gjorde han ved alle Ammons Børns Stæder; siden vendte David og alt Folket tilbage til Jerusalem.
  • 1 Kong 11:29-31 : 29 Og det skede paa den samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Ahia, den Siloniter, Propheten, fandt ham paa Veien, og han var iført med et nyt Klædebon, og de begge vare alene paa Marken. 30 Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker. 31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: See, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer;
  • Jes 20:1-4 : 1 I det Aar, da Tharthan kom til Asdod, der Sargon, Kongen af Assyrien, sendte ham, og han stred imod Asdod og indtog den, 2 paa den samme Tid talede Herren formedelst Esaias, Amoz Søn, og sagde: Gak, og løs Sækken af dine Lænder, og drag din Sko af din Fod; (og) han gjorde saa, og gik nøgen og barfodet. 3 Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esaias gaaer nøgen og barfodet til et Tegn og underlig Ting om efter tre Aar over Ægypten og over Morland, 4 saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.
  • Jer 13:1-9 : 1 Saa sagde Herren til mig: Gak, og kjøb dig et linned Bælte, og læg det over dine Lænder, og lad det ikke komme i Vand. 2 Og jeg kjøbte Bæltet efter Herrens Ord, og lagde det over mine Lænder. 3 Da skede Herrens Ord til mig anden Gang og sagde: 4 Tag Bæltet, som du kjøbte, som er over dine Lænder, og staa op, gak til Phrat og skjul det der i en Rift i Klippen. 5 Og jeg gik og skjulte det ved Phrat, saasom Herren bød mig. 6 Og det skede, da mange Dage (vare løbne) tilende, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Phrat og tag det Bælte derfra, som jeg befoel dig at skjule der. 7 Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget. 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde: 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed. 10 Dette onde Folk, som vægrer sig for at høre mine Ord, som vandrer i sit Hjertes Stivhed og gaaer efter andre Guder til at tjene dem og at tilbede for dem, det skal være som dette Bælte, som ikke kan due til Noget. 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.