Verse 44

Og jeg vil hjemsøge Bel i Babel, og uddrage det, som han haver opslugt, af hans Mund, og Hedningerne skulle ikke ydermere løbe til ham; ogsaa Babels Muur er falden.

Referenced Verses

  • Jer 51:34 : 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig.
  • Jer 51:58 : 58 Saa sagde den Herre Zebaoth: Babels Mure, (ja) den brede skal vist blottes, og dens høie Porte opbrændes med Ild, og Folk skulle have bemøiet sig forgjæves, og (alle Slags) Folk for Ilden, og de skulle have arbeidet sig trætte (derfor).
  • Jer 50:2 : 2 Kundgjører iblandt Hedningerne, og lader høre, og opløfter Banner, lader høre, I skulle ikke dølge det, siger: Babel er indtagen, Bel er beskjæmmet, Merodach er knust, dens Afguder ere beskjæmmede, dens (stygge) Afguder ere knuste.
  • Jes 2:2 : 2 Og det skal skee i de sidste Dage, (da) skal Herrens Huses Bjerg være beredt ovenpaa Bjergene og ophøies over Høiene, og alle Hedninger skulle løbe dertil.
  • Jes 46:1-2 : 1 Bel haver bøiet sig, Nebo haver krummet sig, deres Afguder ere blevne Dyrene og Fæet (til Deel); eders paalagte Pakker ere en Byrde for de trætte (Bæster). 2 De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.
  • Jes 60:5 : 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
  • 2 Krøn 36:7 : 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
  • Esra 1:7-8 : 7 Og Kong Cyrus lod Herrens Huses Kar udføre, som Nebucadnezar havde udført af Jerusalem, og havde sat dem i sin Guds Huus. 8 Men Cyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates, Skatmesterens, Haand, og han talte Sesbazar, Judæ Fyrste, dem til.
  • Jer 50:15 : 15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
  • Jer 51:18 : 18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.
  • Jer 51:47 : 47 Derfor, see, de Dage komme, at jeg vil hjemsøge de udskaarne Billeder i Babel, og dens ganske Land skal blive tilskamme, og alle dens Saarede skulle falde midt derudi.
  • Jer 51:53 : 53 Fordi Babel vilde opstige i Himmelen, og fordi den vilde befæste sin Kraft i det Høie, skulle dens Ødelæggere komme fra mig, siger Herren.
  • Dan 1:2 : 2 Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
  • Dan 3:2-3 : 2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise. 3 Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.
  • Dan 3:29 : 29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
  • Dan 4:1 : 1 Kong Nebucadnezar til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boe paa den ganske Jord: Eders Fred vorde formeret!
  • Dan 4:22 : 22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
  • Dan 5:2-4 : 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
  • Dan 5:19 : 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
  • Dan 5:26 : 26 Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det.
  • Åp 18:9-9 : 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand; 10 de skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, sigende: Vee! vee! du store Stad! Babylon! du stærke Stad! thi paa een Time er din Dom kommen, 11 Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Varer, 12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13 og Kaneelbark og Røgelser og Salve og Virak og Viin og Olie og fiint Meel og Hvede og Hornqvæg og Faar og Heste og Vogne og Slaver og Menneskesjæle. 14 Og Frugten, din Sjæl havde Lyst til, er vegen fra dig, og alt det Fede og Glimrende er vegen fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere. 15 De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende: 16 Vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Linklæde og Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde! 17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Saamange, som befare Havet, stode langt borte 18 og raabte, der de saae Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvo var lig den store Stad? 19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder, og raabte, grædende og sørgende, og sagde: Vee! vee! den store Stad, i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde!