Verse 19
Og de sagde: See, der er Herrens Høitid i Silo fra Aar til Aar, som (holdes) Norden for Guds Huus, mod Solens Opgang, paa den alfare Vei, som gaaer op fra Bethel til Sichem, og Sønden for Lebona.
Referenced Verses
- 2 Mos 23:14-16 : 14 Du skal holde mig tre Gange Høitid om Aaret. 15 Du skal holde de usyrede Brøds Høitid, du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befoel dig, til den bestemte Tid, i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten, og for mit Ansigt skal Ingen sees tomhændet; 16 og den Høitid, naar du høster dit Arbeides Førstegrøde, som du haver saaet paa Marken, og Indsamlingens Høitid, naar Aaret gaaer ud, naar du haver samlet dit Arbeide af Marken
- 3 Mos 23:2 : 2 Tal til Israels Børn, og siig til dem: (Anlangende) Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, da ere disse mine bestemte Tider:
- 3 Mos 23:4 : 4 Disse ere Herrens bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider:
- 3 Mos 23:6 : 6 Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede (Brøds) Høitid for Herren; I skulle æde usyrede (Brød) i syv Dage.
- 3 Mos 23:10 : 10 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre en Omer af det Første af eders Høst til Præsten.
- 3 Mos 23:34 : 34 Tal til Israels Børn og siig: Paa den femtende Dag, i denne syvende Maaned, er Løvsalernes Høitid i syv Dage for Herren.
- 4 Mos 10:10 : 10 Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første (Dage), da skulle I blæse i Basunerne over eders Brændoffere og over eders Takoffers Offere, at de maae blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.
- 4 Mos 28:16 : 16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
- 4 Mos 28:26 : 26 Og paa Førstegrødernes Dag, naar I offre det nye Madoffer for Herren, paa eders Ugers (Høitid), skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre.
- 4 Mos 29:12 : 12 Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle holde høitideligen Høitid for Herren i syv Dage.
- 5 Mos 16:1 : 1 Tag vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for Herren din Gud; thi i Abib Maaned udførte Herren din Gud dig af Ægypten om Natten.
- 5 Mos 16:10 : 10 Og du skal holde Ugernes Høitid for Herren din Gud, (og fremføre) den Skat, som er din Haands frivillige Gave, som du skal give; eftersom Herren din Gud skal velsigne dig.
- 5 Mos 16:13 : 13 Du skal holde Løvsalernes Høitid for dig syv Dage, naar du haver indsamlet af din Lade og af din Perse.
- Jos 18:1 : 1 Og al Israels Børns Menighed samledes i Silo, og satte der Forsamlingens Paulun; og Landet var underlagt for deres Ansigt.
- Dom 18:31 : 31 Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.
- 1 Sam 1:3 : 3 Og den samme Mand gik op fra sin Stad Aar efter Aar, at tilbede og at offre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, Præster for Herren.
- Sal 81:3 : 3 Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter.
- Joh 5:1 : 1 Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.
- Joh 7:2 : 2 Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.