Verse 6

Hug det i Stykker, og du skal øse Olie derpaa; det er et Madoffer.

Referenced Verses

• Sal 22:1-9 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord. 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem. 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende): 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
• Joh 18:1-9 : 1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind. 2 Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple. 3 Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben. 4 Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter? 5 De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem. 6 Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden. 7 Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer. 8 Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae; 9 — paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig. 10 Da nu Simon Peder havde et Sværd, drog han det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener, og afhug hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus. 11 Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig? 12 Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham. 13 Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst. 14 Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket. 15 Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads. 16 Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind. 17 Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke. 18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig. 19 Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom.
• 3 Mos 1:6 : 6 Og man skal flaae Brændofferet og hugge det i sine Stykker.
• Mark 14:1-9 : 1 Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham. 2 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket. 3 Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved. 4 Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt? 5 Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende. 6 Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig. 7 Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid. 8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen. 9 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse. 10 Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem. 11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham. 12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet? 13 Og han sendte to af sine Disciple hen og sagde til dem: Gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham. 14 Og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? 15 Og han skal vise eder en stor Sal, (hvor der er) dækket (og) beredt; bereder det der for os.