Verse 38

Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.

Referenced Verses

• Luk 2:25 : 25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
• Mark 15:43 : 43 kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadmand, hvilken og ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
• Luk 24:21 : 21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden dette skede.
• 2 Kor 9:15 : 15 Men Gud være Tak for sin uudsigelige Gave!
• Luk 1:68 : 68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
• Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
• Luk 1:46-56 : 46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren, 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser, 48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig. 49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt. 50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte. 51 Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe. 53 De Hungrige haver han opfyldt med gode Gaver, og de Rige haver han afviist tomhændede. 54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed 55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid. 56 Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.
• Luk 1:64-66 : 64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud. 65 Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn. 66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
• Luk 2:28-32 : 28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde: 29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt; 30 thi mine Øine have seet din Frelse, 31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
• Luk 23:51 : 51 — denne havde ikke samtykket i deres Raad og Gjerning — fra Jødernes Stad Arimathæa, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;