Lukas 8:41
Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham, at han vilde komme ind i hans Huus.
Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham, at han vilde komme ind i hans Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og der Jesus igjen var faret i Skibet til hiin Side, forsamledes meget Folk til ham; og han var ved Søen.
22 Og see, der kom En af Synagoge-Forstanderne, ved Navn Jairus; og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder.
23 Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve.
24 Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
42 Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
43 og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen,
44 hun gik frem bagved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; og strax standsede hendes Blodflod.
18 Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
19 Og Jesus stod op og fulgte ham tilligemed sine Disciple.
38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
47 Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
48 Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
49 Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50 Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.
35 Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
36 Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun.
5 Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6 Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
7 Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
2 Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
3 Men der han hørte om Jesu, sendte han (Nogle af) Jødernes Ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 Men der de kom til Jesum, bade de ham indstændigen og sagde: Han er vel værd, at du gjør ham dette;
40 Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
25 Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
22 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
23 Og der Jesus kom i den Øverstes Huus og saae Piberne og Mængden, som buldrede, sagde han til dem:
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
49 Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
34 Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.
25 Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
2 Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.
41 Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!
17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
18 Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
6 Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
27 Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon.
1 Og han traadte ind i Skibet, og foer over og kom til sin egen Stad.
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
33 Men Qvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var skeet, og kom, og faldt ned for ham og sagde ham al Sandheden.
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
9 Og han gik der fra og kom i deres Synagoge.