Verse 28

Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?

Referenced Verses

• 1 Kor 5:3-7 : 3 Thi jeg, som vel er fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, haver allerede dømt, som om jeg var nærværende, den, som dette haver saaledes bedrevet, 4 i vor Herres Jesu Christi Navn — idet I og min Aand forsamles med vor Herres Jesu Christi Kraft — 5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag. 6 Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur? 7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
• 2 Kor 2:6-9 : 6 Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet); 7 saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse. 8 Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham. 9 Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt. 10 Men hvem I tilgive Noget, (den tilgiver) og jeg; thi og jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulle besnæres af Satan; 11 thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte.
• 1 Tess 5:14 : 14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
• Jud 1:22-23 : 22 Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle, 23 men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.
• Luk 9:49-54 : 49 Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os. 50 Og Jesus sagde til ham: Forbyder ham det ikke; thi hvo, som ikke er imod os, er med os. 51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem. 52 Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge. 53 Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem. 54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde?