| Bibelvers

Verse 8

for Ephraims Stamme, Hosea, Nuns Søn;

Referenced Verses

4 Mos 11:28 : 28 Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, af hans Udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose, forhindre dem!
2 Mos 24:13 : 13 Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.
2 Mos 32:17 : 17 Der Josva hørte Folkets Lyd, at de raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Leiren.
2 Mos 17:9-9 : 9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd, og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staae øverst paa Høien imorgen, og Guds Kjep skal være i min Haand. 10 Og Josva gjorde, som Mose sagde ham, og han stred imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Høien. 11 Og det skede, naar Mose opløftede sin Haand, da fik Israel Overhaand, men naar han lod synke sin Haand, da fik Amalek Overhaand. 12 Men Mose Hænder vare tunge, derfor toge de en Steen og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder op, En paa den ene Side, og En paa den anden Side; og hans Hænder bleve (holdne) fast, indtil Solen gik ned. 13 Og Josva slog Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.
4 Mos 13:16 : 16 Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespeide Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.
4 Mos 27:18-22 : 18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham. 19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine. 20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham). 21 Og han skal staae for Eleasars, Præstens, Ansigt, og han skal spørge ham efter Urims Viis for Herrens Ansigt; efter hans Mund skulle de gaae ud, og efter hans Mund skulle de gaae ind, han og alle Israels Børn med ham, ja den ganske Menighed. 22 Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.
5 Mos 31:7-8 : 7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem. 8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
5 Mos 31:14 : 14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
5 Mos 31:23 : 23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
5 Mos 32:44 : 44 Og Mose kom, og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
5 Mos 34:9 : 9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
Jos 1:1-9 : 1 Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende: 2 Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem. 3 Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose. 4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke. 5 Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig. 6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem. 7 Alene vær saare frimodig og stærk, at du tager vare paa at gjøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig, vig ikke fra den til høire eller venstre Side, at du kan faae Forstand paa al den Vei, som du skal vandre paa. 8 Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde derpaa Dag og Nat, paa det du kan tage vare paa at gjøre efter alt det, som skrevet er i den; thi da skal det gaae dig vel i dine Veie, og da skal du faae Forstand. 9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
Jos 1:16 : 16 Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os.
Jos 24:1-9 : 1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sichem, og han kaldte ad de Ældste af Israel og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt. 2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hiin Side Floden, Tharah, Abrahams Fader og Nachors Fader, og de tjente andre Guder. 3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. 4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Seirs Bjerg til at eie det, men Jakob og hans Børn droge ned i Ægypten. 5 Da sendte jeg Mose og Aron, og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt derudi; og derefter førte jeg eder ud. 6 Ja, jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og de Ægypter forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav. 7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar. 8 Og jeg førte eder i de Amoriters Land, som boede paa hiin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, at I indtoge deres Land til Eiendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt. 9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder. 10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder aldeles, og jeg reddede eder af hans Haand. 11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand. 12 Og jeg sendte Gjedehamser for eders Ansigt, som uddreve dem fra eders Ansigt, (saavelsom) de to Amoriters Konger; ikke med dit Sværd, ei heller med din Bue. 13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I. 14 Saa frygter nu Herren, og tjener ham i Fuldkommenhed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hiin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren. 15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder idag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre tjente, som vare paa hiin Side Floden, eller de Amoriters Guder, i hvis Land I boe; men jeg og mit Huus, vi ville tjene Herren. 16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren, til at tjene andre Guder. 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem. 18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud. 19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en saare hellig Gud; han er en nidkjær Gud, han skal ikke bære (over med) eders Overtrædelse og eders Synder. 20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gjøre eder Ondt og fortære eder, efterat han har gjort eder Godt. 21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde, men vi ville tjene Herren. 22 Da sagde Josva til Folket: I ere Vidner imod eder, at I, I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: (Vi ere) Vidner. 23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud. 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem. 26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Steen og lod reise den der op under Egen, som var ved Herrens Helligdom. 27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud. 28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv. 29 Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel. 30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke, i Timnath-Serah, som ligger paa Ephraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg. 31 Og Israel tjente Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste leve de, som levede længe efter Josva, og som vidste al Herrens Gjerning, som han havde gjort mod Israel. 32 Og Josephs Been, som Israels Børn havde opført af Ægypten, begrove de i Sichem paa den Agers Deel, som Jakob havde kjøbt af Hemors, Sichems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve hos Josephs Børn til Arv. 33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, (som hørte) hans Søn Pinehas (til), som ham var given paa Ephraims Bjerg.