Verse 14

Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge (sigende): Saa siger din Broder Israel: Du veed al den Møie, som os er vederfaren,

Referenced Verses

• Dom 11:16-17 : 16 Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades. 17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.
• 5 Mos 23:7 : 7 Du skal ikke have Vederstyggelighed til en Edomit, thi han er din Broder; du skal ikke have Vederstyggelighed til en Ægypter, thi du haver været Fremmed i hans Land.
• Jos 9:9 : 9 Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saare langt fraliggende Land for Herrens din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten,
• Obad 1:10-12 : 10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig. 11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem. 12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.
• Mal 1:2 : 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.
• 1 Mos 32:3-4 : 3 Og Jakob sendte Bud for sig til Esau, sin Broder, til det Land Seir paa Edoms Mark. 4 Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
• 1 Mos 36:31-39 : 31 Og disse ere de Konger, som regjerede i Edoms Land, førend der regjerede en Konge over Israels Børn, 32 nemlig: Bela, Beors Søn, var Konge i Edom, og hans Stads Navn var Dinhaba. 33 Og Bela døde, og Jobab, Serahs Søn af Bozra, blev Konge i hans Sted. 34 Og Jobab døde, og Husam af Themanitens Land blev Konge i hans Sted. 35 Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted, som slog Midianiterne paa Moabs Mark, og hans Stads Navn var Avith. 36 Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted. 37 Og Samla døde, og Saul af Rechoboth hos Floden blev Konge i hans Sted. 38 Og Saul døde, og Baal-Hanon, Achbors Søn, blev Konge i hans Sted. 39 Og Baal-Hanon, Achbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrues Navn var Mehetabeel, Matreds Datter, som var Mesahabs Datter.
• 2 Mos 18:8 : 8 Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.
• 5 Mos 2:4-9 : 4 Og byd Folket og siig: I skulle drage frem ved eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de, som boe i Seir, og de skulle frygte for eder, men I skulle tage eder saare vel vare. 5 I skulle ikke befatte eder med dem (i Krig); thi jeg vil ikke give eder af deres Land, end ikke saameget, som en Fodsaale kan træde paa, fordi jeg haver givet Esau Seirs Bjerg til Eiendom. 6 I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke. 7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting. 8 Der vi droge fra vore Brødre, Esaus Børn, som boe i Seir, paa Veien til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igjennem Veien til Moabiternes Ørk. 9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom. 10 De Emim boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim. 11 De holdtes og for Kjæmper, ligesom de Anakim; og Moabiterne kaldte dem Emim. 12 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og fordærvede dem for sig, og de boede i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Eiendoms Land, hvilket Herren gav dem. 13 Gjører eder nu rede og drager over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk. 14 Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem. 15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende. 16 Og det skede, der alle Krigsmændene havde faaet Ende, saa de vare døde midt udaf Folket, 17 da talede Herren til mig og sagde: 18 Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar. 19 Og du kommer nær frem for Ammons Børn, du skal ikke trænge dem, ei heller befatte dig med dem (i Krig); thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn det til Eiendom, 20 Det er og blevet holdt for et Kjæmpeland; der boede fordum Kjæmper udi, og Ammoniterne kaldte dem Samsummim. 21 Det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim; og dem ødelagde Herren for deres Ansigt, og de fordreve dem og boede i deres Sted; 22 ligesom han gjorde ved Esaus Børn, de, som boe i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, og de fordreve dem og boede i deres Sted, indtil denne Dag. 23 Og de Avim, som boede i Landsbyerne indtil Assa, dem ødelagde de Caphthorim, som vare udkomne af Caphthor, og boede i deres Sted. 24 Gjører eder rede, reiser frem og gaaer over den Bæk Arnon; see, jeg haver givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, i dine Hænder, og hans Land; begynd, indtag det (til Eiendom), og befat dig med ham i Krig. 25 Jeg vil begynde paa denne Dag at give Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, de skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.