Verse 2
Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
Referenced Verses
- 4 Mos 16:19 : 19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.
- 4 Mos 16:42 : 42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.
- 4 Mos 21:5 : 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.
- 1 Kor 10:10-11 : 10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren. 11 Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
- 2 Mos 15:23-24 : 23 Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah. 24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
- 2 Mos 16:2 : 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
- 2 Mos 16:7 : 7 Og imorgen, da skulle I see Herrens Herlighed, thi han haver hørt eders megen Knur imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre imod os?
- 2 Mos 16:12 : 12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud.
- 2 Mos 17:1-4 : 1 Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke. 2 Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren? 3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst? 4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig.
- 4 Mos 11:1-6 : 1 Og det skede, der Folket murrede, da var det mishageligt for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens Ild brændte iblandt dem og fortærede (en Deel) af det Yderste i Leiren. 2 Da raabte Folket til Mose; og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet. 3 Og han kaldte det samme Steds Navn Tabeera; thi Herrens Ild brændte iblandt dem. 4 Og det menige Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begjærlighed; derfor begyndte ogsaa Israels Børn igjen at græde og sagde: Hvo vil give os Kjød at æde? 5 Vi komme ihu den Fisk, som vi aade for Intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Løgene og Rødløgene og Hvidløgene. 6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.
- 4 Mos 16:3 : 3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?