Verse 7

(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,

Referenced Verses

• -39:12 : 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv, 2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure? 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde? 4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde? 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde, 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af? 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem. 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand? 9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger. 10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen. 11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne. 12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
• Job 39:26-30 : 26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind, 27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd. 28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig. 29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden? 30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
• Job 41:4-9 : 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
• Ordsp 30:27 : 27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);