Verse 14

Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):

Referenced Verses

• 1 Mos 35:5 : 5 Saa reiste de, og Guds Rædsel var over de Stæder, som laae rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner
• 2 Mos 7:16-17 : 16 Og du skal sige til ham: Herren, de Ebræers Gud, haver sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken; og see, du har ei villet høre hidindtil. 17 Saa siger Herren: Af dette skal du fornemme, at jeg er Herren; see, jeg slaaer med Kjeppen, som jeg haver i min Haand, paa Vandet, som er i Floden, og det skal forvandles til Blod
• 1 Mos 31:24-29 : 24 Men Gud kom til Laban, den Syrer, i en Drøm om Natten, og sagde til ham: Forvar dig, at du ei taler med Jakob enten Godt eller Ondt. 25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead. 26 Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd? 27 Hvi flyede du hemmeligen, og haver stjaalet dig fra mig, og ikke givet mig det tilkjende, og jeg vilde bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Cithar? 28 Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen. 29 Jeg havde (vel) Magt i min Haand at gjøre Ondt ved eder, men eders Faders Gud talede til mig igaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten Godt eller Ondt.
• 1 Mos 12:14-17 : 14 Og det skede, der Abram kom i Ægypten, da saae de Ægypter Qvinden, at hun var meget deilig. 15 Og Pharaos Fyrster saae hende og roste hende for Pharao; og Qvinden blev ført i Pharaos Huus. 16 Og han gjorde Abram Godt for hendes Skyld; og han havde Faar og Fæ og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler. 17 Og Herren slog Pharao og hans Huus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrues, Skyld.
• 1 Mos 20:1-7 : 1 Og Abraham reiste derfra i Landet Sønder paa, og boede imellem Kades og imellem Schur, og var fremmed i Gerar. 2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara. 3 Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru. 4 Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel? 5 Haver han ei selv sagt til mig: Hun er min Søster? og hun, ja hun haver ogsaa selv sagt: Han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette. 6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Jeg, jeg veed ogsaa, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte, derfor haver jeg, jeg ogsaa forhindret dig, at du skulde ikke synde for mig; derfor haver jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende. 7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
• 1 Mos 26:14-33 : 14 Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham. 15 Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, dem stoppede Philisterne, og opfyldte dem med Jord. 16 Og Abimelech sagde til Isak: Drag fra os: thi du er bleven os aldeles for mægtig. 17 Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der. 18 Og Isak lod igjen opkaste de Vandbrønde, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, og Philisterne havde stoppet efter Abrahams Død; og han gav dem Navne, efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. 19 Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande. 20 Men Hyrderne af Gerar kivede med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivede med ham. 21 Saa grove de en anden Brønd, og de kivede og for den; derfor kaldte han dens Navn Sitna. 22 Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivede ikke for den, og han kaldte dens Navn Rechoboth og sagde: Thi nu haver Herren gjort Rum for os, og vi ere voxede i Landet. 23 Og han drog op derfra til Beershaba. 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld. 25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd. 26 Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand. 27 Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, dog I have hadet mig og drevet mig fra eder? 28 Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig, 29 at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede. 30 Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak. 31 Og de stode tidlig op om Morgenen, og besvore sig, den Ene med den Anden; og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. 32 Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. 33 Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag.