Verse 6

I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

Referenced Verses

  • 2 Mos 3:6 : 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
  • 5 Mos 7:6-8 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk. 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
  • Sal 105:42 : 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
  • Sal 106:5 : 5 at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
  • Sal 135:4 : 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
  • Jes 41:8 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!
  • Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • Jes 44:1-2 : 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte. 2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!
  • Joh 15:16 : 16 I have ikke udvalgt mig, men jeg haver udvalgt eder og sat eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
  • Rom 9:4-9 : 4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre, 5 hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen! 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel; 7 ei heller ere alle Abrahams (Børn), fordi de ere Abrahams Afkom; men (der er skrevet:) Afkom skal fremkaldes dig i Isak; 8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom. 9 Thi dette er Forjættelsens Ord: Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn. 10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader. 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte — 12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre, 13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg. 14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra! 15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over. 16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed. 17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden. 18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil. 19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie? 20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes? 21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære? 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse? 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed, 24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger; 25 som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede; 26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn. 27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses; 28 thi (der er den,) som fuldkommer sit Ord og hastigen opfylder det i Retfærdighed; ja et hastigen opfyldt Ord skal Herren vise paa Jorden. 29 Og som Esaias haver sagt tilforn: Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os Afkom, vare vi blevne som Sodoma og blevne lige med Gomorra.
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;