| Bibelvers

Verse 13

Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

Referenced Verses

Jer 5:6 : 6 Derfor haver en Løve af Skoven slaget dem, en Ulv om Aftenen skal forstyrre dem, en Parder vaager (og lurer) mod deres Stæder; hver den, som udgaaer af dem, skal sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvendelser ere blevne (saare) mange.
Jer 39:1-3 : 1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den. 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden. 3 Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster.
Jer 51:34 : 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig.
Jer 52:7 : 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark.
Jer 52:12-14 : 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
2 Kong 18:1-9 : 1 Og det skede i Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, tredie Aar, da blev Ezechias, Achas, Judæ Konges, Søn, Konge. 2 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Abi, Sacharias Datter. 3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde. 4 Han, han borttog Høiene og sønderbrød Støtterne og udryddede Lunden, og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde den Røgelse indtil denne Dag, og man kaldte den Nechuschthan. 5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham. 6 Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose. 7 Og Herren var med ham, og han handlede klogeligen paa hvert (Sted), hvor han uddrog; tilmed faldt han af fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke. 8 Han, han slog Philisterne indtil Assa og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad. 9 Og det skede i Kong Ezechias fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og beleirede den. 10 Og de indtoge den, da tre Aar vare tilende; i Ezechias sjette Aar, det er Hoseas, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen. 11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder, 12 fordi de havde ikke hørt Herrens deres Guds Røst, men havde overtraadt hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet; og de havde ikke hørt, ei heller gjort det. 13 Og i Kong Ezechias fjortende Aar drog Senacherib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem. 14 Da sendte Ezechias, Judæ Konge, til Kongen af Assyrien til Lachis og lod sige: Jeg haver syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da lagde Kongen af Assyrien paa Ezechias, Judæ Konge, tre hundrede Centner Sølv og tredive Centner Guld. 15 Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer. 16 Paa den samme Tid afbrød Ezechias (Guldet af) Dørene paa Herrens Tempel og (af) de Piller, som Ezechias, Judæ Konge, havde ladet beslaae, og gav Kongen af Assyrien det. 17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lachis til Kong Ezechias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem, og de droge op og kom og stode ved Vandløbet ved det øverste Fiskevand, som er ved den alfare Vei paa Blegerens Ager. 18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til dem, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren. 19 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa?
2 Kong 24:1-9 : 1 I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham. 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste. 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde, 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade. 5 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted. 7 Men Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægypti Bæk indtil den Flod Phrat alt det, som var Kongen af Ægyptens. 8 Jojachin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter, af Jerusalem. 9 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader gjorde. 10 Paa den samme Tid droge Nebucadnezars, Kongen af Babels, Tjenere op til Jerusalem, og Staden blev beleiret. 11 Og Nebucadnezar, Kongen af Babel, kom til Staden, og hans Tjenere beleirede den. 12 Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar. 13 Og han udførte derfra alle Liggendefæer af Herrens Huus og de Liggendefæer af Kongens Huus, og afbrød alt det Tøi af Guld, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gjøre i Herrens Tempel, saasom Herren havde sagt (tilforn). 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet. 15 Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel. 16 Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel. 17 Og Kongen af Babel gjorde Mathanja, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han forandrede hans Navn, (at han skulde hedde) Zedekias. 18 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 19 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
2 Krøn 32:1-9 : 1 Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda, og leirede sig mod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig. 2 Der Ezechias saae, at Senacherib kom, og at hans Ansigt (var vendt) til (at føre) Krig imod Jerusalem, 3 da raadførte han sig med sine Øverster og sine Vældige om at tilstoppe Vandet af Kilderne, som vare udenfor Staden; og de hjalp ham. 4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød (langs) midt i Landet, og sagde: Hvorfor skulde Kongen af Assyrien komme og finde meget Vand? 5 Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde. 6 Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Gaden ved Stadens Port, og talede kjærligen med dem og sagde: 7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ei heller for al den Hob, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham. 8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord. 9 Derefter sendte Senacherib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, — men han laae for Lachis, og al hans Herredømmes (Magt) med ham — til Ezechias, Judæ Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige: 10 Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem? 11 Tilskynder ikke Ezechias eder at give eder hen til at døe af Hunger og af Tørst, og siger: Herren vor Gud skal frie os af Kongen af Assyriens Haand? 12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse? 13 Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand? 14 Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand? 15 Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand? 16 Tilmed talede hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezechias. 17 Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand. 18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden. 19 Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning. 20 Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen. 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd. 22 Saa frelste Herren Ezechias og Indbyggerne i Jerusalem af Senacheribs, Kongen af Assyriens, Haand og af Alles Haand, og ledede dem trindt omkring. 23 Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine. 24 I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og han bad til Herren; og han talede til ham og gav ham et underligt Tegn. 25 Men Ezechias betalte ikke efter den Velgjerning, (som var beviist) paa ham, thi hans Hjerte ophøiede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem. 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage. 27 Og Ezechias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Liggendefæer af Sølv og Guld og dyrebare Stene og Urter og Skjolde og allehaande kostelige Redskaber, 28 og Forraadshuse til Indkomme af Korn og Most og Olie, og Stalde for allehaande Bæster, og Hjorde til Staldene. 29 Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Qvæg i Mangfoldighed, thi Gud gav ham saare meget Gods. 30 Og denne Ezechias tilstoppede og det høie Vandløb i Gihon og førte det lige ned vestenfor Davids Stad; og Ezechias var lykkelig i al sin Gjerning. 31 Men (det skede) saa, der Fyrsterne af Babels Tolke vare sendte til ham at spørge om det underlige Tegn, som var skeet i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham, for at kjende alt det, som var i hans Hjerte. 32 Men det Øvrige af Ezechias Handeler og hans Miskundheder, see, de Ting ere skrevne i Esaias, Prophetens, Amoz Søns, Syn, foruden i Judæ og Israels Kongers Bog. 33 Og Ezechias laae med sine Fædre, og de begrove ham ovenfor Davids Børns Grave, og ganske Juda og Jerusalems Indbyggere gjorde ham Ære i hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.
2 Krøn 36:1-9 : 1 Og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem. 2 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem. 3 Thi Kongen af Ægypten satte ham af i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eljakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim; men Necho tog hans Broder Joachas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Jojachin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem, og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine. 10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem. 11 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem. 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund. 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud. 14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem. 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere). 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand. 18 Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel. 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte. 22 Men i det første Cyri, Kongen af Persiens, Aar, — at Herrens Ord skulde fuldkommes, (som var talet) ved Jeremias Mund — opvakte Herren Cyri, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja og ved Skrift, og lod sige: 23 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda; hvo er iblandt eder af alt hans Folk? Herren hans Gud være med ham, og han drage op!
Jer 4:7 : 7 En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).