Verse 18

Thi jeg vidner for hver, som hører denne Bogs Propheties Ord: Dersom Nogen lægger Noget til disse Ting, da skal Gud lægge paa ham de Plager, som ere skrevne i denne Bog.

Referenced Verses

  • Ordsp 30:6 : 6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
  • 5 Mos 4:2 : 2 I skulle Intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og Intet tage derfra, at I maae bevare Herrens eders Guds Bud, som jeg haver budet eder.
  • 5 Mos 12:32 : 32 I skulle holde alt det Ord, som jeg byder eder, at gjøre (derefter); du skal ikke lægge dertil, og ei tage derfra.
  • Åp 22:7 : 7 See, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Propheties Ord!
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • 3 Mos 26:18 : 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.
  • 3 Mos 26:24-25 : 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 25 Og jeg vil føre et hevnende Sværd over eder, som skal hevne min Pagt, og I skulle forsamles i eders Stæder, og jeg vil sende Pestilentse midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 3 Mos 26:37 : 37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.
  • Matt 15:6-9 : 6 Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld. 7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde: 8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
  • Matt 15:13 : 13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
  • Ef 4:17 : 17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
  • 1 Tess 4:6 : 6 at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
  • Åp 1:3 : 3 Salig er den, som læser, og de, som høre Prophetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
  • Åp 3:14 : 14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodicea: Dette siger den, (som er) Amen, det trofaste og sanddrue Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:
  • Åp 14:10-11 : 10 han drikker og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn. 11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.
  • Åp 15:1 : 1 Og jeg saae et andet Tegn i Himmelen, stort og forunderligt: Syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med dem fuldkommes Guds Vrede.
  • Åp 15:6-16:21 : 6 og de syv Engle, som havde de syv Plager, udgik af Templet, iførte et reent og skinnende Linklæde, og opbundne under Brystet med Guldbælter. 7 Og eet af de fire Dyr gav de syv Engle syv Guldskaaler, fyldte med Guds Vrede, hans, som lever i al Evighed. 8 Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herlighed og af hans Magt; og Ingen kunde gaae ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende. 1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden. 2 Og den Første gik hen og udgød sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og paa dem, som tilbade dets Billede. 3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet; og det blev Blod som af en Myrdet, og hver levende Sjæl i Havet døde. 4 Og den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og de bleve Blod. 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom! 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd. 7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige. 8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild. 9 Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som haver Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. 10 Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine, 11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger. 12 Og den sjette Engel udgød sin Skaal i den store Flod Euphrates; og dens Vand borttørredes, paa det Veien skulde beredes for Kongerne fra Østen. 13 Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund (udkomme) tre urene Aander, som lignede Padder. 14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag. 15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam. 16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon. 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet! 18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort. 19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Steder nedstyrtede; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vredes Bæger. 20 Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne. 21 Og en stor Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage; thi dens Plage er meget stor.
  • Åp 19:20 : 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel.
  • Åp 20:10 : 10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed.
  • Åp 20:15 : 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.