Verse 2

Hyl, Fyr! thi Cederen er falden, thi de herlige (Træer) ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den faste Skov er nedfalden.

Referenced Verses

  • Jes 2:12-17 : 12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres, 13 og over alle de høie og ophøiede Cedere paa Libanon, og over alle Ege i Basan, 14 og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie, 15 og over hvert høit Taarn, og over hver fast Muur, 16 og over alle Tarsis-Skibe, og over alle ønskelige (kunstige) Billeder. 17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
  • Jes 10:33-34 : 33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres. 34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
  • Jes 32:15-19 : 15 indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov. 16 Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark. 17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid). 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder). 19 Men det skal hagle, naar man gaaer ned til Skoven, og Staden skal nedtrykkes i det Lave.
  • Esek 20:46 : 46 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt til Veien imod Sønden, og lad (din Tale) dryppe imod Sønden, og spaa imod Markens Skov imod Sønden.
  • Esek 31:2-3 : 2 Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed? 3 See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste).
  • Esek 31:17 : 17 Ogsaa de nedfore med ham i Graven til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, og dem, (som havde været) hans Arm, som havde siddet i hans Skygge midt iblandt Hedningerne.
  • Amos 6:1 : 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
  • Nah 3:8-9 : 8 Mon du være bedre end No, den folkerige (Stad), som laae imellem Floderne, som havde Vand trindt omkring, hvis Værn var Havet, dens Muur var af Havet? 9 Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp. 10 Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne. 11 Du, du skal ogsaa blive drukken, du skal blive skjult; du skal ogsaa opsøge en Befæstning for Fjendens Skyld. 12 Alle dine faste Stæder (ere som) Figentræer med de første Frugter; om de rystes, da falde de ham i Munden, som vil æde (dem). 13 See, dit Folk (er blevet) Qvinder midt i dig, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild haver fortæret dine Stænger. 14 Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen. 15 Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!) 16 Du haver gjort dem, som handle med dig, flere end Stjernerne paa Himmelen, (men de skulle være) som Oldenborrer, der falde ind og flyve bort. 17 Dine Kronede (ere mange) som Græshopper, og dine Høvedsmænd som meget store Græshopper, de, som leire sig hos Gjærderne i kolde Dage, (men naar) Solen gaaer op, flyve de bort, at det kjendes ikke, hvor Ens Sted af dem var. 18 Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem). 19 Der er ingen Lindring for din Forstyrrelse, din Plage er (heel) svag; Alle, som hørte Tidende om dig, klappede med Hænderne over dig; thi over hvem er ikke din Ondskab stedse overgaaen?
  • Luk 23:31 : 31 Thi gjøre de dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre?