2 Krønikebok 25:4
Men han lot ikke barna deres dø, slik det er skrevet i Moseloven hvor Herren befaler: 'Fedrene skal ikke dø for barnas skyld, og barna skal ikke dø for fedrenes skyld, men enhver skal dø for sin egen synd.'
Men han lot ikke barna deres dø, slik det er skrevet i Moseloven hvor Herren befaler: 'Fedrene skal ikke dø for barnas skyld, og barna skal ikke dø for fedrenes skyld, men enhver skal dø for sin egen synd.'
Men han drepte ikke barna deres; han gjorde som det står skrevet i loven i Moseboken, der Herren har befalt: Fedrene skal ikke dø for barnas skyld, og barna skal ikke dø for fedrenes skyld; hver skal dø for sin egen synd.
Men sønnene deres lot han ikke dø; for det står skrevet i Moseloven, i Mose bok, der Herren har befalt: Fedre skal ikke dø for sine barns skyld, og barn skal ikke dø for sine fedres skyld. Hver skal dø for sin egen synd.
Men barna deres drepte han ikke, for det står skrevet i Moseloven, i boken som Herren har befalt: Fedre skal ikke drepes for sine barns skyld, og barn skal ikke drepes for sine fedres skyld; hver skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres barn, i samsvar med det som står skrevet i Mose lovbok hvor Herren pålegger: 'Fedre skal ikke dø for sønner, og sønner skal ikke dø for fedre; hver skal dø for sin egen synd.'
Men han drepte ikke barna deres, men handlet som det er skrevet i Moseloven, der Herren befalte, med ordene: Fedrene skal ikke dø for barna, og barna skal ikke dø for fedrene, men hver mann skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres barn, men handlet i samsvar med loven i Mosenes bok, der Herren befaler: "Fedrene skal ikke dø for sine barn, og barna skal ikke dø for sine fedre; men hver mann skal dø for sin egen synd."
Men han drepte ikke barna deres, for han fulgte det som er skrevet i loven, i Mosebøkene, der Herren hadde befalt: Foreldre skal ikke dø for barna, og barn skal ikke dø for foreldrene, men alle skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres barn, for han handlet etter det som står skrevet i loven i Mosebok, der Herren befaler: Fedre skal ikke dø for sine barns synder, og barn skal ikke dø for fedrenes synder. Hver skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres barn, men gjorde som det står skrevet i Moseboken, der Herren befaler: Fedrene skal ikke drepes for barnas skyld, heller ikke skal barna drepes for fedrenes skyld, men enhver skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres barn, slik som det er skrevet i loven i Moses’ bok, der Herren befaler: «Faderen skal ikke lide for barnas skyld, og barna skal ikke lide for farens skyld, men hver skal bære straffen for sin egen synd.»
Men han drepte ikke deres barn, men gjorde som det står skrevet i Moseboken, der Herren befaler: Fedrene skal ikke drepes for barnas skyld, heller ikke skal barna drepes for fedrenes skyld, men enhver skal dø for sin egen synd.
Men han drepte ikke deres sønner, slik det står skrevet i Loven, i Mosebok, der Herren befaler: Fedrene skal ikke dø for sønnene, og sønnene skal ikke dø for fedrene, men hver skal dø for sin egen synd.
However, he did not put their children to death, in accordance with what is written in the Law, in the Book of Moses, where the LORD commanded: 'Fathers shall not be put to death for their children, nor children for their fathers; each is to die for their own sin.'
Men han drepte ikke deres barn, som det er skrevet i loven, i Moseboken der Herren befalte og sa: 'Fedre skal ikke dø for barnas skyld, og barn skal ikke dø for fedrenes skyld, men hver skal dø for sin egen synd.'
Men han dræbte ikke deres Børn; thi han (gjorde), saasom er skrevet i Loven, i Mose Bog, det, som Herren bød, sigende: Forældre skulle ikke døe for Børnene, og Børn skulle ikke døe for Forældrene, men de skulle døe, hver for sin Synds Skyld.
But he slew not their children, but did as it is written in the law in the book of Moses, where the LORD commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers, but every man shall die for his own sin.
Men han drepte ikke barna deres, men fulgte det som er skrevet i loven i Moseboken, der Herren befaler: Fedrene skal ikke dø for barna, og barna skal ikke dø for fedrene, men hver mann skal dø for sin egen synd.
But he did not kill their children, as it is written in the law in the book of Moses, where the LORD commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers, but every man shall die for his own sin.
But he slew not their children, but did as it is written in the law in the book of Moses, where the LORD commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers, but every man shall die for his own sin.
Men han lot ikke deres barn dø, i tråd med det som står skrevet i Moseloven, som Herren hadde befalt: Fedre skal ikke dø for deres barns synd, og barn skal ikke dø for deres fedres synd; men hver skal dø for sin egen synd.
Men han tok ikke livet av deres sønner, slik det er skrevet i loven i Moseboken, der Herren befaler: 'Fedre skal ikke dø for sønners skyld, og sønner skal ikke dø for fedres skyld, men hver skal dø for sin egen synd.'
Men han drepte ikke deres barn, for han holdt Herrens befalinger skrevet i Mose lovbok, som sier: Fedre skal ikke dø for sine barns skyld, heller ikke barn for deres fedres skyld, men hver mann skal dø for sin egen synd.
But he put not their children to death, but did according to that which is written in the law in the book of Moses, as Jehovah commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers; but every man shall die for his own sin.
But their childre slewe he not, for so is it wrytten in the boke of the lawe of Moses, where the LORDE comaundeth, and sayeth: The fathers shal not dye for the children, nether shal the children dye for the fathers: but euery one shal die for his awne synne.
But he slewe not their children, but did as it is written in the Lawe, and in the booke of Moses, where the Lord commanded, saying, The fathers shall not dye for the children, neyther shall the children die for the fathers, but euery man shall dye for his owne sinne.
But he slue not their children, because it is written thus in the lawe and booke of Moyses, where the Lorde commaunded, saying: The fathers shall not dye for the children, neither shall the children dye for the fathers, but euery man shall dye for his owne sinne.
But he slew not their children, but [did] as [it is] written in the law in the book of Moses, where the LORD commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers, but every man shall die for his own sin.
But he didn't put their children to death, but did according to that which is written in the law in the book of Moses, as Yahweh commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers; but every man shall die for his own sin.
and their sons he hath not put to death, but `did' as is written in the law, in the book of Moses, whom Jehovah commanded, saying, `Fathers do not die for sons, and sons die not for fathers, but each for his own sin they die.'
But he put not their children to death, but did according to that which is written in the law in the book of Moses, as Jehovah commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers; but every man shall die for his own sin.
But he did not put their children to death, for he kept the orders of the Lord recorded in the book of the law of Moses, saying, The fathers are not to be put to death for their children or the children for their fathers, but a man is to be put to death for the sin which he himself has done.
But he didn't put their children to death, but did according to that which is written in the law in the book of Moses, as Yahweh commanded, saying, "The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers; but every man shall die for his own sin."
However, he did not execute their sons. He obeyed the LORD’s commandment as recorded in the law scroll of Moses,“Fathers must not be executed for what their sons do, and sons must not be executed for what their fathers do. A man must be executed only for his own sin.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Da kongedømmet var godt befestet i hans hånd, drepte han tjenerne som hadde drept kongen, hans far.
6Men barna til morderne drepte han ikke, som det står skrevet i Moseloven, at Herren befalte: Fedrene skal ikke dø for barna, heller ikke skal barna dø for fedrene; men hver skal dø for sin egen synd.
16Fedrene skal ikke dø for barnas synder, heller ikke barna for fedrenes synder: hver skal dø for sin egen synd.
2Han gjorde det som var rett i Herrens øyne, men ikke av hele sitt hjerte.
3Da hans kongedømme var befestet, drepte han tjenerne som hadde drept kongen, hans far.
17holder seg unna den fattige, ikke tar renter eller økning, har fulgt mine forskrifter, vandrer etter mine lover; han skal ikke dø for farens synder, han skal leve.
18For hans far, fordi han undertrykte med vold, stjal fra sin bror, og gjorde det som ikke var godt blant sitt folk, se, han skal dø for sin synd.
19Men dere sier: Hvorfor skal ikke sønnen bære farens synd? Når sønnen har gjort det som er lovlig og rett, og har holdt alle mine forskrifter, og har gjort dem, skal han leve.
20Den sjel som synder, den skal dø: Sønnen skal ikke bære farens synd, og faren skal ikke bære sønnens synd; den rettferdiges rettferdighet skal være over ham, og den ugudeliges ondskap skal være over ham.
22Slik husket ikke kong Joash den godheten som Jojada, hans far, hadde gjort mot ham, men drepte hans sønn. Og da han døde, sa han: Måtte Herren se det og kreve det til gjengjeld.
14Og se nå, hvis han får en sønn som ser alle de syndene hans far har gjort, og frykter, og ikke gjør som ham,
24Nei, mine sønner; for det er ikke noe godt rykte jeg hører: Dere får Herrens folk til å synde.
25Hvis en mann synder mot en annen, skal Gud dømme ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem skal da be for ham? Men de lyttet ikke til sin fars røst, for Herren hadde besluttet å drepe dem.
21Forbered drap for hans barn for deres fedres misgjerninger, så de ikke står opp og tar landet i eie og fyller jordens overflate med byer.
27Når det gjelder hans sønner, og den store byrden som ble pålagt ham, og gjenoppbyggingen av Guds hus, se, de er nedskrevet i uttalelsen i boken om kongene. Og hans sønn Amasja ble konge etter ham.
21Jozakar, sønn av Simeat, og Jehozabad, sønn av Sjomer, hans tjenere, drepte ham, og han døde; de begravde ham med sine fedre i Davids by, og Amasja, hans sønn, ble konge etter ham.
3Han gjorde det som var rett i Herrens øyne, slik hans far Amasja hadde gjort.
4Men de høye offerstedene ble ikke fjernet. Folket fortsatte å ofre og brenne røkelse på de høye stedene.
22Derfor sier hærskarenes Herre: Se, jeg vil straffe dem: De unge mennene skal dø ved sverdet; deres sønner og døtre skal dø av sult.
7som viser miskunn mot tusener, tilgir misgjerning, overtredelse og synd, men som ikke holder den skyldige uskyldig, og som gjengjelder fedrenes synd på barna og barnebarna, til tredje og fjerde generasjon.
14Og jeg vil støte dem mot hverandre, både fedre og sønner sammen, sier Herren: Jeg vil ikke ha medlidenhet, ikke skåne eller vise barmhjertighet, så jeg ikke ødelegger dem.
27Fra det tidspunkt da Amasja vendte seg bort fra å følge Herren, ble det gjort en sammensvergelse mot ham i Jerusalem; han flyktet til Lakisj, men de sendte folk etter ham til Lakisj og drepte ham der.
15Den som slår sin far eller sin mor, skal visselig bli henrettet.
4Så sier Herren: For tre overtredelser av Juda, ja, for fire, vil jeg ikke ta bort straffen; fordi de har forkastet Herrens lov og ikke fulgt hans forskrifter, og deres løgner har ført dem på avveie, som deres fedre vandret etter.
25Men landets folk slo alle som hadde sammensverget seg mot kong Amon, og landets folk gjorde hans sønn Josjia til konge i hans sted.
3Vår far døde i ørkenen, og han var ikke blant dem som samlet seg mot Herren i Korahs opprør; han døde for sin egen synd, og han hadde ingen sønner.
4Se, alle sjeler tilhører meg; som farens sjel, så også sønnens sjel: den sjel som synder, den skal dø.
7Derfor, så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Hvorfor gjør dere denne store ondskapen mot deres egne sjeler, for å utrydde fra dere mann og kvinne, barn og spedbarn, fra Juda, for å etterlate dere uten noen igjen?
4Han gjorde det som var rett i Herrens øyne, slik som hans far Amasja hadde gjort.
16Kongen sa: Du skal sannelig dø, Ahimelek, du og hele din fars hus.
21Gi derfor deres barn til hungersnød, overgi dem til sverdets makt; la deres koner bli barnløse og enker; la deres menn bli slått i hjel, og deres unge menn treffes av sverdet i kamp.
7Vær ikke som deres fedre og brødre, som handlet troløst mot Herren, deres fedres Gud, så han overlot dem til ødeleggelse, slik dere ser.
4For Gud sa: 'Ær din far og din mor', og: 'Den som taler ondt om sin far eller mor, skal dø.'
15Da ble Herrens vrede opptent mot Amasja, og han sendte en profet til ham som sa: 'Hvorfor har du søkt folkets guder, som ikke har frelst sitt eget folk fra din hånd?'
9For enhver som forbanner sin far eller mor, skal sannelig dø; han har forbannet sin far eller mor; hans blod skal være over ham.
24Og min vrede skal bli heftig, og jeg vil drepe dere med sverdet; og deres koner skal bli enker, og deres barn farløse.
4Fordi de har forlatt meg, gjort dette stedet fremmed og brent røkelse til andre guder som verken de, deres fedre eller kongene av Juda har kjent, og fylt dette stedet med uskyldiges blod.
25Amasja, sønn av Joasj, kongen av Juda, levde femten år etter Joasj, sønn av Joahas, kongen av Israels død.
18Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke deres fedres forskrifter, hold ikke deres lover, og gjør dere ikke urene med deres avguder.
5Amasja samlet Juda sammen og organiserte dem etter deres fedres hus, under ledere av tusen og hundre, hele Juda og Benjamin. Han talte dem fra tjue år og oppover, og fant tre hundre tusen utvalgte menn, i stand til å dra i krig, og som kunne håndtere spyd og skjold.
17Du skal ikke slå i hjel.
55slik at han ikke vil gi noen av kjøttet til sine barn som han spiser, fordi han ikke har noe igjen, i beleiringen og i den trengsel som fiendene dine påfører deg i alle dine portrier.
4Han befalte Juda å søke Herren, deres fedres Gud, og å holde loven og budene.
20Men Amasja ville ikke høre, for det var av Gud, så han kunne overgi dem i fiendens hånd, fordi de hadde søkt edomittenes guder.
8skal du ikke følge ham, og du skal ikke høre på ham; ditt øye skal ikke synes synd på ham, du skal ikke spare ham, du skal ikke dekke over ham:
9men du skal sannelig drepe ham; din hånd skal være den første over ham for å ta hans liv, og deretter hånden til hele folket.
7Våre fedre syndet og er borte; og vi bærer deres misgjerninger.
13Men de av hæren som Amasja sendte tilbake, fordi de ikke skulle dra med ham i krigen, falt over Judas byer, fra Samaria til Bet-Horon, og slo tre tusen av dem og tok mye bytte.