1 Mosebok 24:9
Da la tjeneren hånden under låret til sin herre Abraham og sverget til ham om denne saken.
Da la tjeneren hånden under låret til sin herre Abraham og sverget til ham om denne saken.
Da la tjeneren hånden under låret til sin herre Abraham og svor ham på dette.
Da la tjeneren hånden sin under låret til sin herre Abraham og sverget ham ed på dette.
Da la tjeneren sin hånd under hoften til Abraham, sin herre, og sverget for ham angående denne saken.
Da la tjeneren hånden under hoften til Abraham, sin herre, og sverget å gjøre som han hadde sagt.
Så la tjeneren hånden sin under Abrahams lår, sin herre, og sverget til ham om denne saken.
Og tjeneren la hånden sin under låret på Abraham, sin herre, og sverget til ham om denne saken.
Da la tjeneren hånden sin under Abrahams, sin herres, hofte og sverget til ham på denne saken.
Så la tjeneren hånden sin under Abrahams lår, sin herre, og sverget til ham om dette.
Og tjeneren la hånden under låret til sin herre Abraham og sverget til ham angående dette.
Og tjeneren la sin hånd under Abrahams lår, sin herre, og sverget til ham om denne saken.
Og tjeneren la hånden under låret til sin herre Abraham og sverget til ham angående dette.
Så la tjeneren sin hånd under låret til Abraham, sin herre, og sverget ham dette løftet.
So the servant placed his hand under the thigh of his master Abraham and swore an oath to him concerning this matter.
Tjeneren la sin hånd under hoften til Abraham, sin herre, og sverget på denne saken.
Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd, og svoer ham paa denne Handel
And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning that matter.
Tjeneren la hånden sin under låret til sin herre Abraham og sverget til ham angående denne saken.
So the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and swore to him concerning this matter.
Tjeneren la hånden sin under hoften til sin herre Abraham, og sverget til ham angående dette.
Så tjeneren la hånden under låret til Abraham, sin herre, og sverget til ham om dette.
Tjeneren la hånden sin under låret til Abraham, sin herre, og sverget angående dette saken.
Og tjeneren la hånden under Abrahams lår, og avla eden vedrørende dette.
And the seruaunte put his hand vnder the thye of Abraham and sware to him as concernynge that matter.
Then ye seruaunt layed his hade vnder his master Abrahams thye, and sware the same vnto him.
Then the seruant put his hand vnder the thigh of Abraham his master, and sware to him for this matter.
And the seruaunt put his hand vnder the thigh of Abraham his maister, and sware to hym as concernyng yt matter.
And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning that matter.
The servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and swore to him concerning this matter.
And the servant putteth his hand under the thigh of Abraham his lord, and sweareth to him concerning this matter.
And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning this matter.
And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning this matter.
And the servant put his hand under Abraham's leg, and gave him his oath about this thing.
The servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and swore to him concerning this matter.
So the servant placed his hand under the thigh of his master Abraham and gave his solemn promise he would carry out his wishes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Abraham var gammel og godt oppe i årene, og Herren hadde velsignet Abraham i alt.
2Abraham sa til sin eldste tjener i huset, han som hadde tilsyn med alt han eide: Legg, jeg ber deg, hånden din under låret mitt,
3så vil jeg la deg sverge ved Herren, himmelens Gud og jordens Gud, at du ikke skal ta en hustru til min sønn fra døtrene til kanaaneerne, som jeg bor blant,
4men du skal reise til mitt land og min slekt og hente en hustru til min sønn Isak.
5Tjeneren sa til ham: Kanskje vil ikke kvinnen være villig til å følge meg til dette landet. Skal jeg da føre din sønn tilbake til landet du kom fra?
6Abraham sa til ham: Vokt deg vel så du ikke fører min sønn dit tilbake.
7Herren, himmelens Gud, som tok meg fra min fars hus og fra landet min slekt, som talte til meg og sverget for meg og sa: Til din ætt vil jeg gi dette landet—han skal sende sin engel foran deg, og du skal hente en hustru til min sønn derfra.
8Men hvis kvinnen ikke vil følge deg, da er du løst fra denne eden min; bare før ikke min sønn dit tilbake.
23Så sverg meg her ved Gud at du ikke vil fare med falskhet mot meg, eller mot min sønn eller min sønnesønn, men at du vil vise meg og landet der du har bodd som fremmed, den samme godhet som jeg har vist deg.
24Abraham sa: Jeg vil sverge.
34Han sa: Jeg er Abrahams tjener.
35Herren har velsignet min herre rikelig, og han er blitt stor. Han har gitt ham småfe og storfe, sølv og gull, tjenere og tjenestekvinner, kameler og esler.
36Og Sara, min herres hustru, fødte en sønn for min herre da hun var gammel, og til ham har han gitt alt han eier.
37Min herre lot meg sverge og sa: Du skal ikke ta en hustru til min sønn av døtrene til kanaaneerne, i hvis land jeg bor.
38Men du skal gå til min fars hus og til min slekt og hente en hustru til min sønn.
39Da sa jeg til min herre: Kanskje vil ikke kvinnen følge meg.
10Tjeneren tok ti kameler av sin herres kameler og dro av sted, for han hadde fått ansvar for all sin herres eiendom. Han brøt opp og dro til Mesopotamia, til byen Nakor.
11Han lot kamelene knele utenfor byen ved en vannkilde ved kveldstid, den tiden kvinnene går ut for å hente vann.
12Og han sa: Herre, min herre Abrahams Gud, jeg ber deg: La det lykkes for meg i dag, og vis godhet mot min herre Abraham.
48Jeg bøyde hodet og tilbad Herren og velsignet Herren, min herre Abrahams Gud, som hadde ledet meg på den rette veien til å hente min herres brors datter til hans sønn.
49Og nå, hvis dere vil vise godhet og troskap mot min herre, så si meg det. Hvis ikke, så si det også, så jeg kan vende meg til høyre eller venstre.
16og sa: Ved meg selv har jeg sverget, sier Herren: Fordi du har gjort dette og ikke holdt tilbake din sønn, din eneste,
51Se, Rebekka står foran deg. Ta henne og dra av sted, og la henne bli hustru til din herres sønn, slik Herren har sagt.
52Da Abrahams tjener hørte deres ord, tilbad han Herren og bøyde seg til jorden.
9De kom til stedet Gud hadde sagt ham. Abraham bygde et alter der, la veden i orden, bandt Isak, sønnen sin, og la ham på alteret oppå veden.
10Så rakte Abraham ut hånden og tok kniven for å slakte sin sønn.
41Da skal du være løst fra eden min når du kommer til min slekt. Og hvis de ikke vil gi deg en, skal du være løst fra eden min.
42I dag kom jeg til kilden og sa: Herre, min herre Abrahams Gud, la nå min vei lykkes, den jeg går.
43Se, jeg står ved vannkilden, og det skal skje at når jomfruen kommer for å hente vann, og jeg sier til henne: Gi meg, jeg ber deg, litt vann av krukken din å drikke,
14La det da skje at den unge kvinnen som jeg sier til: Senk krukken din, jeg ber deg, så jeg kan få drikke—og hun sier: Drikk, og jeg vil også gi kamelene dine å drikke—la henne være den du har utsett for din tjener Isak. Ved dette skal jeg vite at du har vist godhet mot min herre.
66Tjeneren fortalte Isak alt han hadde gjort.
23Da tok Abraham sin sønn Ismael, og alle som var født i hans hus, og alle som var kjøpt for hans penger, hver av hankjønn i Abrahams hus, og omskar forhuden på dem samme dag, slik Gud hadde sagt til ham.
24Abraham var nittini år da han ble omskåret på sin forhud.
32For din tjener gikk i borgen for gutten overfor min far og sa: Hvis jeg ikke bringer ham tilbake til deg, skal jeg bære skylden for min far for alltid.
33La derfor, jeg ber deg, din tjener bli igjen som slave hos min herre i stedet for gutten, og la gutten dra opp sammen med brødrene sine.
30Han svarte: Disse sju hunnlammene skal du ta av min hånd, så de kan være et vitnesbyrd for meg på at det er jeg som har gravd denne brønnen.
53Abrahams Gud og Nahors Gud, deres fars Gud, få dømme mellom oss.» Jakob svor ved han som Isak fryktet.
12Han sa: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noe! For nå vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har holdt tilbake din sønn, din eneste, for meg.
13For da Gud ga Abraham løftet, sverget han ved seg selv, siden han ikke kunne sverge ved noen større,
73den ed han sverget vår far Abraham,
9pakten han sluttet med Abraham, og eden han ga Isak,
3Opphold deg som fremmed i dette landet, så vil jeg være med deg og velsigne deg; for til deg og din ætt vil jeg gi alle disse landene, og jeg vil holde den eden jeg svor din far Abraham.
3Jeg tok deres far Abraham fra den andre siden av Eufrat, ledet ham gjennom hele Kanaans land, gjorde hans ætt tallrik og ga ham Isak.
9Og Gud sa til Abraham: Du skal holde min pakt, du og dine etterkommere etter deg, i deres slektsledd.
12Da bøyde Abraham seg for folket i landet.
4Må han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, så du kan arve det landet du bor i som fremmed, det Gud ga Abraham.