14Men for mitt navns skyld lot jeg være, for at det ikke skulle vanhelliges blant hedningene, for hvis øyne jeg førte dem ut.
15I ørkenen løftet jeg hånden mot dem, at jeg ikke ville la dem komme til det landet jeg hadde gitt dem, et land som flyter med melk og honning, det vakreste av alle land.
16Dette var fordi de forkastet mine bestemmelser, fulgte ikke mine lover, og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerter fulgte etter deres avguder.
17Men mitt øye sparte dem, så jeg ikke utslettet dem, og jeg gjorde ikke helt ende på dem i ørkenen.
18Så sa jeg til deres barn i ørkenen: Følg ikke etter deres fedres lover, hold ikke deres bestemmelser, og gjør dere ikke urene med deres avguder.
19Jeg er Herren deres Gud, følg mine lover, og hold mine bestemmelser og gjør dem.
20Og hold mine sabbater hellige; de skal være et tegn mellom meg og dere, så dere skal vite at jeg, Herren, er deres Gud.
21Men også barna gjorde opprør mot meg og fulgte ikke mine lover eller holdt mine bestemmelser til å gjøre dem, som mennesket skal leve ved om de gjør dem; og de vanhelliget mine sabbater. Derfor sa jeg at jeg skulle utøse min vrede over dem for å fullføre min harme over dem i ørkenen.
22Men jeg holdt min hånd tilbake, og gjorde det for mitt navns skyld, for at det ikke skulle bli vanhelliget blant hedningene, for hvis øyne jeg hadde ført dem ut.
23Jeg løftet også hånden over dem i ørkenen for å spre dem blant hedningene og spre dem i landene,
24for de holdt ikke mine bestemmelser, forkastet mine lover, og vanhelliget mine sabbater, mens deres øyne fulgte deres fedres avguder.
25Derfor ga jeg dem lover som ikke var gode, og bestemmelser som de ikke kunne leve ved.
26Jeg lot dem bli urene med sine gaver da de sendte sine førstefødte gjennom ilden, så jeg kunne gjøre ende på dem, for at de skulle vite at jeg er Herren.
27Derfor, menneskesønn, tal til Israels hus og si til dem: Så sier Herren Gud: Enda med dette hånet deres fedre meg, ved å være troløse mot meg.