1 Krønikebok 12:22
Thi der kom til den Tid dagligen (Nogle) til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Leir, som Guds Leir.
Thi der kom til den Tid dagligen (Nogle) til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Leir, som Guds Leir.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.
17Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.
18Og Aanden iførte Amasai, den Øverste af Høvedsmændene, (og han sagde:) Med dig, David, og med dem, som ere med dig, du Isai Søn, være Fred, ja Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere! thi din Gud hjælper dig; da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Tropperne.
19Og (Nogle) af Manasse faldt til David, der han kom med Philisterne mod Saul til Krig, enddog de hjalp dem ikke; thi Philisternes Fyrster lode ham fare med Raad og sagde: Om han faldt til sin Herre Saul, (maatte det koste os) vore Hoveder.
20Der han drog til Ziklag, faldt til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jediael og Michael og Josabad og Elihu og Zilthai, Øverster over de Tusinder, som hørte til Manasse.
21Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.
23Og dette er Tallet paa de Øverste, som vare bevæbnede til Striden, som kom til David i Hebron, for at vende Sauls Rige til ham efter Herrens Mund.
9Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
10Og disse ere de Øverste iblandt de Vældige, som David havde, som styrkede sig med ham i hans Rige hos al Israel, for at gjøre ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
1Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen,
10Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.
38Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge.
39Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba; og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
6Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba, og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
6Og David lagde (Besætning) udi Syrien i Damascus, og de Syrer bleve Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
8Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
13Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden.
1Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.
2Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
31og af den halve Manasse Stamme atten tusinde, som vare nævnede ved Navn, for at komme at gjøre David til Konge;
16Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.
1Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Fyrster og Fyrsterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Fyrsterne over Tusinde, og Fyrsterne over Hundrede, og Fyrsterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Fæ, med Kammertjenerne og de Vældige, og alle de Vældige til Strid, til Jerusalem.
1Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham.
2Og Philisternes Fyrster gik over med Hundreder og med Tusinder; men David og hans Mænd gik over tilsidst med Achis.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
14Og han lagde Besætning udi Edom, udi ganske Edom lagde han Besætning, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
23Og der han talede med dem, see, da kom Kjæmpen, hvis Navn var Goliath, den Philister af Gath, op af Philisternes Slagordener, og talede efter samme Viis; og David hørte det.
1Og der var en langvarig Krig imellem Sauls Huus og imellem Davids Huus; men David gik og blev stærk, men (de af) Sauls Huus gik og bleve ringe.
13Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
20Da stod David tidlig op om Morgenen og forlod Smaaqvæget hos Vogteren, og bar og gik, saasom Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, der Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Krigen.
21Og Israel havde rustet sig, og Philisterne, Slagorden imod Slagorden.
11Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at frelse dig.
8Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
8Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
21og hans Hær og de Talte af dem, to og tredive tusinde og to hundrede;
45Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
5Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
17Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)
23og hans Hær og de Talte af dem, fem og tredive tusinde og fire hundrede.
19Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.
16Da gjorde Jonathan, Sauls Søn, sig rede og gik hen i Skoven til David; og han styrkede hans Haand i Gud.