1 Krønikebok 11:9
Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad; og David byggede trindt omkring fra Millo og indentil.
10 Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.
10 Og disse ere de Øverste iblandt de Vældige, som David havde, som styrkede sig med ham i hans Rige hos al Israel, for at gjøre ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
12 Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.
13 Da bortskaffede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over Tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.
14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.
21 Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.
22 Thi der kom til den Tid dagligen (Nogle) til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Leir, som Guds Leir.
1 Og Salomo, Davids Søn, bekræftede sig i sit Rige, og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor.
2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.
3 Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.
8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.
9 Og jeg haver været med dig, ihvor du haver gaaet, og haver udryddet alle dine Fjender fra dit Ansigt og gjort dig et stort Navn som de Stores Navn, som ere paa Jorden.
1 Og der var en langvarig Krig imellem Sauls Huus og imellem Davids Huus; men David gik og blev stærk, men (de af) Sauls Huus gik og bleve ringe.
7 Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.
8 Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
8 Og jeg haver været med dig, ihvor du haver gaaet, og haver udryddet alle dine Fjender fra dit Ansigt og gjort dig et Navn som de Stores Navn, som ere paa Jorden.
16 Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
17 Og Davids Navn udkom i alle Landene, og Herren lod hans Frygt komme over alle Hedninger.
14 Og han lagde Besætning udi Edom, udi ganske Edom lagde han Besætning, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
37 Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!
30 Og Philisternes Høvedsmænd droge ud, og det skede, naar de droge ud, da handlede David klogere end alle Sauls Tjenere, og hans Navn var saare høit agtet.
37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
13 Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
16 Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.
6 Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
30 tilligemed alt hans Rige og hans Vælde og Tiderne, som forløbe over ham og over Israel og over alle Rigerne i Landene.
2 Ogsaa tilforn, (ja) endog der Saul var Konge, haver du ført Israel ud og ført (dem) ind; saa haver og Herren din Gud sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.
7 Og Herren var med ham, og han handlede klogeligen paa hvert (Sted), hvor han uddrog; tilmed faldt han af fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
8 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
18 Er ei Herren eders Gud med eder og haver skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han haver givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.
5 Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
45 Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
10 Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? og vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.
6 Og David lagde (Besætning) udi Syrien i Damascus, og de Syrer bleve Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
1 Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
2 Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.
7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:
3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.
1 Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.