1 Korinterbrev 10:2
og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet,
og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,
3 og de aade alle den samme aandelige Mad,
4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus;
5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.
29 Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav, som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det samme, druknede de.
13 Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.
21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.
22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
23 Og Ægypterne forfulgte og droge efter dem, (nemlig) alle Pharaos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.
3 Vide I ikke, at vi, saa mange som ere døbte til Christum Jesum, ere døbte til hans Død?
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.
27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.
28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem.
29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand.
16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.
2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,
6 Ja, jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og de Ægypter forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
6 Og Mose førte Aron og hans Sønner nær til, og toede dem med Vandet.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.
13 Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
11 til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.
1 Disse ere de Ord, som Mose haver talet til al Israel paa hiin Side Jordanen, i Ørken paa den slette Mark imod Suph, imellem Paran og imellem Tophel og Laban og Hazeroth og Di-Sahab.
18 Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
31 Og Mose og Aron og hans Sønner skulde deraf toe deres Hænder og deres Fødder.
5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,
10 Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
3 Og han sagde til dem: Med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: Med Johannis Daab.
17 Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
5 thi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand om ikke mange Dage.
9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.
1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i Forsamlingens Paulun, paa den første (Dag) i den anden Maaned, i det andet Aar, efterat de vare udgangne af Ægypti Land, og sagde:
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
6 See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.
11 Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,